|
|
|
|
|
|
|
Ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark
Danmark er et mangfoldigt samfund med mange vidt forskellige borgere. Borgere med vidt forskellig uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund. De kulturelle forskelle går på kryds og tværs i samfundet og gør f.eks. at en dansk ingeniør ofte vil have meget mere til fælles med en ingeniør med iransk baggrund, end med en vest-jysk fiskerkone. Arbejde, uddannelse, bosted og fritidsinteresser er nogle af de væsentlige kulturelle forskelle, som udover de etniske og religiøse forskelle er med til såvel at samle som at adskille grupper af danskere fra hinanden.
Mange af de forskelle, vi i første omgang tænker på som kulturelt eller etnisk betingede, skyldes nemlig ofte sociale og uddannelsesmæssige forskelle. At der er vold i Vollsmose skyldes måske mere, at det er socialt boligbyggeri med en høj koncentration af socialt dårligt stillede danske borgere, end at en del af disse danske borgere har etnisk minoritetsbaggrund. At nogle nydanske-re er dårlige til at følge med i skolen og har et dårligt sprog skyldes måske i højere grad at deres forældre er uuddannede og socialt dårligt stillede, end at de stammer fra f.eks. Marokko.
Danske borgeres ret til forskellighed I SF skal vi gøre hvad vi kan for at skabe et samfundsfællesskab, som ikke udelukker grupper af danskere. Hverken dem med en svag uddannelsesmæssig eller social baggrund eller dem der til-hører en etnisk eller religiøs minoritet. Det er noget vrøvl at opstille "danske" normer eller at snakke om en "dansk kultur" som "de fremmede" skal tilpasse sig. For hvem snakker man egent-lig om her? Hvem er "danskerne" og hvem er "de fremmede"?
Over 8 pct. af børnene i en ny folkeskolegeneration år 2006 har anden etnisk baggrund end dansk, men er opvokset hele deres liv i Danmark. Forhåbentlig er det hverken hudfarven eller re-ligionen, der skal definere hvem, der er medborger i det danske samfund. De etniske minoriteter har også ret til et fædreland. De er ligeværdige danske borgere.
Selvom mange af disse nye danske borgere grundlæggende føler sig danske og ofte ingen til-knytning har til deres forældres hjemlande konfronteres de alligevel gang på gang med, at resten af Danmark ikke ser dem som ligeværdige borgere, men som "fremmede", "udlændinge", "ikke-danske" eller "indvandrere". Den indstilling skal ændres. Udgangspunktet skal være, at alle danske statsborgere har ret til at påvirke det danske samfund og hvad der kan kaldes den danske kultur. Uanset om de er indremissionske, økologer, førtids-pensionister eller af mellemøstlig afstamning.
Det er altså ikke "dem", der skal tilpasse sig "vores" samfund - eller "os", der skal tilpasse os "deres" kulturer. Demokrati er ikke bare at flertallet bestemmer, men at der tages hensyn til alle slags mindretal. Det er samfundet der skal præges af os alle på lige fod. Uanset social, uddannel-sesmæssig, geografisk eller etnisk baggrund. Det demokratiske fællesskab skal gennem dialog definere samfundsprincipperne.
Som SF'ere har vi også holdninger til, hvordan vi synes samfundet skal være. Uanset vores etni-ske afstamning og vores religiøse overbevisning er det vores folkesocialistiske opgave at kæmpe for, at demokrati, ligebehandling og solidaritet er de dominerende samfundsværdier. Og netop disse principper skal udgøre vores grænse for hvilke "kulturelle" forskelligheder, der bør accep-teres.
Derfor skal vi vende os imod både den gammeldags hvide dansker, der synes det er i orden at gi-ve sine børn en endefuld og den konservative nydansker, der forbyder sin kone at gå til sprogun-dervisning.
Danmark for alle borgere
Der er ikke brug for nye polariseringer i det danske samfund. Der er ikke brug for at splitte den danske befolkning, som det sker i dag når de fleste politikere snakker om "de fremmede" versus "danskerne". Der er i stedet brug for at finde frem til, hvad vi kan forenes omkring. Meget af det, der traditionelt har bundet os sammen som danskere er nedtonet i det multikulturelle Danmark. Det at være dansk hænger ikke længere sammen med Morten Korchs homogene landsbysam-fund. Vidt forskellige uddannelsesniveauer, socialklasser og kulturelle baggrunde betinger, at det bliver nogle nye værdier, der binder os sammen som danske medborgere.
Der er i dag en række samfundsværdier, vi kan samles om og kalde fælles for alle danske borgere uanset vores sociale, uddannelsesmæssige, etniske eller religiøse baggrund. Der er en grundlæg-gende konsensus om dels den solidaritet, der er grundlaget for velfærdsstaten, dels det levende demokrati, der bygger på dialog og samtale. Det er ikke hudfarven eller religionen, men værdier om solidaritet, demokrati og ligeværdighed, der skal binde borgerne sammen i det mangfoldige Danmark.
Derfor er det vores folkesocialistiske opgave altid at tænke hensynet til minoriteterne med i lov-givningen, uanset om temaet er arbejdsmarkedspolitik, dyrevelfærd eller mediepolitik.
. En dansk ingeniør vil ofte have meget mere til fælles med en ingeniør med iransk baggrund, end med en vestjysk fiskerkone.
. Forhåbentlig er det hverken hudfarven eller religionen, der skal definere hvem, der er medborger i det danske samfund.
. Det er ikke hudfarven eller religionen, men værdier om solidaritet, demokrati og ligeværdighed, der skal binde borgerne sammen i det multikulturelle Danmark.
. Vi skal vende os imod både den gammeldags hvide dansker, der synes det er i orden at give sine børn en endefuld og den konservative nydansker, der forbyder sin kone at gå til sprogundervis-ning.
Debatindlæg til principprogram-debat i SF, forår 2001
Andre artikler fra Kamal om ligestilling/etniskligestilling:
» Kamals vision om frihed til forskellighed
» Ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark
» Kronik bragt i Politiken 28. august: Se forskelle som muligheder
» En chili i den politiske gryderet
» Frihedens århundrede
» Inddragelsespapir til SF's hovedbestyrelse
» Fortællinger fra fremtidens Danmark
» Bertel Haarder er inkonsekvent
» Kulturkamp nu!
» Demokrati og ligestilling frem for rødgrød med fløde
» Danmark ramt af "kogalskab"
» Hjerneflugten
» Etnisk Ligestillingsråd et nødvendigt redskab
» Universitetets ansvar for etnisk ligestilling
» Boligforeninger med rummelighed - ikke intolerance
|
|
|
|
