1 VÆRDIGRUNDLAG/VISIONER

SF's politik hviler på et socialistisk grundlag, hvor grundpillerne er frihed, ligestilling, demokrati, solidaritet og selvforvaltning. Udgangspunktet for vores inddragelsespolitik er, at vi vil fastholde det danske samfund som et retssamfund. Det betyder, at alle uanset hudfarve, nationalitet, køn, etnisk oprindelse og religion skal være omfattet af de samme regler. Ingen skal kunne fratages rettigheder med henvisning til kulturel egenart, religiøs tradition eller lignende.

Når man er en del af det danske fællesskab, må man betragtes som en ligeværdig medborger i samfundet og behandles som sådan.

SF's inddragelsespolitik tager udgangspunkt i solidaritet og i arbejdet med at sikre alle borgere lige rettigheder og muligheder.

Samtidig skal vi sørge for, at alle får mulighed for at leve op til forventningerne. En konsekvens heraf er, at man af og til må behandle folk forskelligt for at give dem lige muligheder.

Det må være en målsætning at folkestyret skal afspejle befolkningens sammensætning i alle folkevalgte forsamlinger, råd, nævn og udpegede hverv. Dette er også et mål vi tilstræber inden for SF's partiorganisation.

Vi skal holde op med at komme løbende med lappeløsninger, når skaden er sket. Det er på tide at vi i SF tager et grundlæggende opgør med den førte politik. Den nuværende regerings fejldiagnose er den samme som den tidligere regerings var. Vejen til integration og bedre beskæftigelse er brolagt med markante stramninger. Så markante, at vi nu ved, at de fører til at forfulgte flygtninge dør, fordi de ikke fra udlandet kan søge beskyttelse i Danmark.

Samtidig kan ægtefæller og kærester til danske borgere ikke komme hertil, fordi vi i Danmark har skabt et regelsæt hvor landets egne borgere ikke længere har ret til at bosætte sig i deres eget land med dem de elsker. I modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Vi skal i SF turde stille spørgsmålet om den førte politik har været en del af løsningen eller ligefrem en del af problemet.

SF finder det naturligt, at vi har forventninger til alle, der bor i Danmark. Uanset etnisk herkomst forventer vi af folk, der bor i Danmark, at de deltager aktivt i samfundslivet i den udstrækning det er muligt for dem, at de bruger deres demokratiske rettigheder, og at de er med til at opdrage deres børn til at være aktive i det samfund, vi er fælles om.

Derfor gælder om fra første færd at sige til de nye borgere: "Velkommen til Danmark. Vi forventer noget af dig, og her er hvad vi tilbyder dig"


2 NUVÆRENDE LOVE OG REGLER

2.1 Regeringens generelle bestemmelser

Ifølge regeringens "En ny udlændingepolitik", 17. januar 2002, er tre principper bærende:

Regeringens tre hovedpunkter for dens udlændingepolitik, der blev præsenteret i januar 2002:
1. Færre flygtninge til Danmark.
Argument: Bedre integration til dem, der kommer ind i Danmark. Blandt andet i kraft af en lavere ydelse end kontanthjælp (starthjælp).
2. Bedre integration.
Arbejdsløshed skyldes systemet og de høje ydelser.
3. Den negative debat skal stoppes.
Der skal skabes ro omkring udlændingepolitikken, fordi argumentet mod udlændinge fjernes.

Politikken har haft varierende "succes".

Der er som ønsket kommet færre flygtninge til Danmark. Antallet af asylansøgere og antallet af ansøgninger om familiesammenføring er faldet markant. Flygtningeandelen er nu nede på 30 % af rekordåret 2001 . Hermed kan punkt 1 betegnes som en succes.

Men integrationen er det til gengæld gået dårligere med. Rapporten fra Dream viser, at integrationspolitikken er for dårlig. Integrationsminister Bertel Haarder har selv om den danske integrationsindsats sagt, at "Danmark på dette område er det dårligste land i verden" - på trods af at han i den samme artikel udtaler "Jeg er minister for at få flere udlændinge i arbejde".
Tallene for flygtningen i kommunerne viser, at ud af 1400 flygtninge er kun 125 i arbejde. (altså cirka 8%). Socialrådgiver Sadia Syed, medlem af regeringens eget Råd for Socialt Udsatte siger: "At nyankomne flygtninges chancer for at komme hurtigere i arbejde øges gennem starthjælp, er at stikke befolkningen blår i øjnene, når man ser på ovennævnte virkelighed." "Det koster penge at integrere sig. Tænk, hvis dit barn vil til fodbold, og du ikke har råd til at købe fodboldstøvler eller betale kontingentet."
I stedet for at bruge penge på at uddanne folk og skaffe folk i arbejde med de sparede midler fra færre udlændinge er integrationsområdet blevet et spareområde, som finansierer bl.a. regeringens skattestop "Antallet af asylansøgere og familiesammenføringer styrtdykker næste år, forudser rege-ringen. Integrationsministeren forventer at spare en milliard kroner på udlændingeområdet." Punkt to er således ingen succes.
Det tredje projekt var at stoppe den negative debat. Er det lykkedes at stoppe debatten og skabe respekten om udlændingene, som jo var uforskyldt spærret af uheldige systemer? Døm selv.




2.2 Nuværende regler vedr. adgang til landet
Reglerne for opholdstilladelser til familie til danske statsborgere blev ændret pr. 1. juli 2002. Det har bl.a. medført, at retskravet på opholdstilladelse til familiemedlemmer er afskaffet, og at muligheden for opholdstilladelse for forældre over 60 år er ophævet.

Hovedparten af de over 13.000 uddelte opholdstilladelser til familiemedlemmer (2001) var til børn eller ægtefæller til danske og nordiske statsborgere. Godt 2000 drejede sig om ægtefæller til flygtninge og indvandrere og kun 71 var forældre over 60 år, viser udlændingestyrelsens tal.



2.3 Opholdstilladelse (§9 i udlændingeloven)
Følgende krav skal være opfyldt før en dansk borger kan få sin ægtefælle til Danmark:

? Begge parter skal være fyldt 24 år og dets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land, Tilknytningskrav (§9, stk. 7).
? Den person, der bor i Danmark, skal have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 7 år
? Begge parter skal kunne bevise, at have ønsket at indgå ægteskabet.(omvendt bevisbyrde)
? Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilla-delse i Danmark, (proforma).
? Personen, der bor i Danmark, skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever. Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til det beløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp, Forsørgelseskrav (§9, stk. 2-5)
? Personen, der bor i Danmark, skal stille en bankgaranti på 51.600 kr. (pr. 1. januar 2003) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren.
? Personen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives.
? Personen, der bor i Danmark, skal have egen bolig af rimelig størrelse, fremleje og/eller deling af en større bolig med andre er ikke tilstrækkeligt, Boligkrav (§9, stk. 6).

2.4 Nuværende regler vedr. krav og ydelser ved ankomst
Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, har pligt til at deltage i et introduktionsprogram (også kaldet integrationsprogram). I Danmark har ægtefæller eller forsørgede ikke ret til at modtage starthjælp. De har heller ikke pligt til at deltage i introduktionsprogrammet (modsat f.eks. Norge).

Treårigt introduktionsprogram
Flygtninge, indvandrere og familie til disse bliver, senest en måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for deres integration, tilbudt at deltage i et treårigt introduktionsprogram. Programmet betyder bl.a., at man ('alene') lærer dansk og bliver introduceret til det danske samfund. Programmet indeholder ikke opkvalificering (modsat f.eks. Norge).

KOMMUNERNES ANSVAR
Kommunerne overtager som udgangspunkt ansvaret for nyankomne udlændinge fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, herunder bolig.
Kommunerne skal sikre, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt integreres i det danske samfund. Det sker via introduktionsprogrammet, hvis præcise indhold kan variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af den enkelte flygtning eller indvandrers forudsætninger og af det lokale arbejdsmarkeds behov.

Ydelser
Flygtninge kan i Danmark modtage starthjælp. Støtten er betinget af familiens samlede indkomst, og alt afhængigt af indkomsten udgør hjælpen kun mellem 43 og 85% af kontanthjælpen.

2.5 Nuværende regler vedr. statsborgerskab (indfødsret)
Krav til udlændinge for at kunne søge om dansk indfødsret:

? 9 års uafbrudt ophold i Danmark mod tidligere 7 år. Flygtninge og statsløse efter 8 år. Mindst to års permanent opholdstilladelse for udlændinge, et år for flygtninge før der kan opnås statsborgerskab. 2 år for nordiske statsborgere.

? Danskkundskaber, mundtligt som skriftligt på 9. klasses niveau, skal dokumenteres. Tidligere mulighed for dispensation for personer over 65 år ophævet.

? Ingen gæld til det offentlige.

? Ingen alvorligere former for kriminalitet. Således udløser en bøde i størrelsesordenen et par tusinde kroner en længere karantæne for muligheden for at søge om statsborgerskab. Kriminalitet, der har givet to års ubetinget fængsel eller derover, skal helt udelukke fra dansk indfødsret.

? Alle ansøgere om dansk indfødsret skal skrive under på, at de vil overholde dansk lovgivning og
respektere grundlæggende danske retsprincipper, herunder menneskerettighederne.



3 FØLGEVIRKNINGER AF REGERINGENS POLITIK

Regeringens politik og manglende indsats betyder dels at nytilkomne hensættes til passiv venten, dels at de brune danskere ofte føler sig behandlet som andenrangsborgere. Konsekvenserne af dette behandles i afsnit 4.

3.1 Ventetid før nyankomne kan komme i gang
Nyankomne udlændinge, flygtninge såvel som familie til danske borgere, kan først komme i gang med introduktionsprogrammet og andet når kommunen har overtaget ansvaret for dem, dvs. når de har fået tildelt deres opholdstilladelse. Indtil da må de ikke deltage i kurser eller tage arbejde.
Gennemsnitlig behandlingstid af sager om opholdstilladelse til familie til danske borgere: 7 mdr.
For ansøgere fra Irak, Afghanistan og Somalia dog 12 mdr.
Denne ventetid kan være dræbende for asylsøgerne og for de kærester og partner som venter på at begynde deres liv i Danmark

3.2 Oplevet diskrimination
Mange brune danskere oplever på deres egen krop, at de nedvurderes på grund af deres etniske baggrund. Hvis man spørger dem selv angiver to ud af fem, at de har oplevet diskrimination i forbindelse med jobsøgning.
To ud af fem har oplevet diskrimination i forbindelse med jobsøgning (39 pct.) Og 3 ud af fem har oplevet at blive råbt efter på gaden (66 pct.). Blandt danskere med somalisk baggrund har en ud af fem oplevet at blive spyttet efter op gaden (18 pct.) Den slags oplevelser er også medvirkende til at mere end tre ud af fem (69 pct) brune handelsskoleelever vurderer deres jobmuligheder som dårlige eller meget dårlige .
Et eksempel på konsekvensen beskriver f.eks. M'hammed El Khessaimi, ung dansk mand, som blev afvist på diskoteket "Baronen og Baronessen" i København: "Når man ikke bliver lukket ind på et diskotek, fordi man er fremmed, ja, så bliver man ked af det. Ens humør bliver ødelagt, og der opstår en risiko for fysisk konfrontation. Husk på, at afvisning den ene gang efter den anden kan være meget ødelæggende og svær at styre" .


4 RESULTATET AF EN FEJLSLAGEN INTEGARTIONSPOLITIK

Kombinationen af en lang passiviserende ventetid uden mulighed for opkvalificering eller integration kombineret med generel diskrimination og manglende ligebehandling har katastrofale sociale konsekvenser for det danske samfund.

4.1 De stærke forlader Danmark
Resultatet af den voldsomme diskrimination er at mange unge danskfødte brune danskere ikke føler sig som en del af det danske samfund og ikke betegner sig som danskere når de bliver udspurgt. Deres lyst til at uddanne sig og deltagelse forringes. Nogen af de bedste forlader Danmark

? Peder J. Pedersen, Professor i Økonomi ved Århus universitet "Vi spærrede øjnene op, da vi fik det første overblik. Analysen viser, at der er tendens til, at indvandrerne som får en videregående uddannelse i Danmark, forlader landet igen med større sandsynlighed end dem med kort eller ingen uddannelse. Studiet tyder foreløbig på en omfattende udvandring."
? Abde Rashid fra Odense Kommune om danskerne med somalisk baggrund: "Der er mange, der flytter, og det er de ressourcestærke rollemodeller, der rejser. De føler sig handicappede, fordi de ikke kan bruges på det danske arbejdsmarked". (JP 6/8-03)
? Ingeborg Kragelund, leder af Somalisk Rådgivningscenter i Århus: "De rejser først og fremmest til England, fordi tonen i den danske offentlighed er blevet skærpet" ... "Forældrene er bekymrede for deres børns fremtid og over den hårde tone". (JP 6/8-03)
? Abdirshed Sheikh fra "Somali Community" i Århus mener ligefrem at i nærheden af 3.000 veluddannede danskere med somalisk baggrund har forladt Danmark i løbet af det sidste år.

4.2 Arbejdsløshed
I Danmark er arbejdsløsheden blandt de nytilkome katastrofal høj. En evaluering af kommunernes integrationsindsats gennem introduktionsprogrammet, som startede op i 1999 viser at gennemsnitligt var kun 25% kommet i ustøttet beskæftigelse efter det treårige program. Mere end 70% var helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Top: Roskilde med ca. 40%, bund: Fredericia med 16%

Dette kan sættes i relief af f.eks. Canada, hvor flygtninge og indvandrere, der er ankommet til Ca-nada inden for de sidste fem år, har en arbejdsløshedsprocent på kun 12,7% i forhold til 7,4% for canadisk-fødte borgere. Eller Norge, hvor forsøg med et nyt integrationsprogram har skaffet op til 70% af kursusdeltagerne i fast arbejde eller uddannelse inden for to år.


4.3 Den nye fattigdomsgruppe i Danmark

En anden konsekvens af den fejlslagne integrationspolitik er det faktum at vi faktisk er ved at få en ny fattigdomsgruppe i Danmark. Sammenligner vi brune danske familiers økonomi med hvide danske familier er der tydelige forskel. Eksempelvis har 4 gange flere brune danske børn oplevet at deres forældre har manglet penge til mad end deres hvide danske klassekammerater, og 8 gange så mange at deres forældre manglet penge til at betale husleje indenfor det sidste år end deres hvide klassekammerater.

Denne sociale udstødning har voldsommer konsekvenser på blandt andet de brune unges højere kriminalitetstal. Kan vi bekæmpe denne udstødning og få udlignet de sociale forhold er forskellen i kriminaliteten mellem de brune og hvide danskere nede på 7 % højere for mændene og 1 % lavere for kvinderne. Og så virker opgaven anderledes overkommelig. SF's bud på en retspolitisk indsats er formuleret i SF's retspolitiske papir, som er vedlagt som bilag.

Det er ligeledes en konsekvens af denne sociale udstødning at høje koncentrationer af brune danskere i enten boligkvarterer eller skoler optræder sammen med høje koncentrationer af social udsatte hvide danskere og det kan selvsagt skabe store problemer. Der er nogen af SF's bud på løsningsmodeller sidst i papiret.


5 INDDRAGELSESPOLITIK
- et opgør med den hidtidige plasterpolitik

SF's politik hviler som sagt på et socialistisk grundlag, hvor grundpillerne er frihed, ligestilling, demokrati, solidaritet og selvforvaltning. Udgangspunktet for vores inddragelsespolitik er, at vi vil fastholde det danske samfund som et retssamfund. Det betyder, at alle uanset hudfarve, nationalitet, køn, etnisk oprindelse og religion skal være omfattet af de samme regler. Ingen skal kunne fratages rettigheder med henvisning til kulturel egenart, religiøs tradition eller lignende.
I Danmark skal vi i bund og grund ændre vores indstilling til nye borgere. Fokus skal ligge på at få folk godt af sted ud i samfundet, at kunne bruge deres ressourcer og afhjælpe svagheder. Fra første færd skal vi formidle budskabet: "Velkommen til dit nye liv i Danmark. Her er, hvad vi forventer af dig, og hvad vi tilbyder dig"
Gevinsten ved at få beskæftigelsesprocenten for de nyankomne op på samme niveau som for den øvrige befolkning anslås af regeringens DREAM analyse hold at være 33 milliarder kroner mere i statskassen. De 33 mia. kan bl.a. bruges til at stryge renterne af statsgælden i et helt år. Til sammenligning koster efterlønnen 21 mia. og folkepensionen 51 mia. Det er altså et enormt beløb, den danske statskasse kunne have at gøre godt med.

6 QUICKSTART

Der er brug for en markant anderledes modtagelse af alle som kommer til Danmark uanset om de er flygtninge eller udenlandske familiemedlemmer til danske statsborgere.
De skal så hurtigt som muligt sættes i gang med enten behandling (ex.torturofre), uddannelse eller arbejde, også selvom f.eks. flygtningenes asylsag endnu ikke er færdigbehandlet.

Alle nytilkomne
Nedenstående skal gælde for alle nytilkomne, uanset om de er flygtninge eller udenlandske familiemedlemmer til danske borgere

Inden for den første uge skal de tilbydes en introduktionssamtale

Inden for 14 dage skal hver ny borger - også mindreårige - have udarbejdet en individuel hand-lingsplan om et introduktionsprogram, som bl.a. skal indeholde:
? sprogundervisning herunder gratis børnepasning under kurset
? samfundsfagsundervisning
? bedømmelse af uddannelsesniveau/kompetencer og tilbud om oplæring/uddannelse/efteruddannelse med evt. praktikordning på en arbejdsplads (inklusiv arbejdstilladelse)
? fysisk/psykisk behandling med en garanti på 14 dage.
? Mentorordning i forb. m. tilknytning til arbejdsplads
? Tolkebistand

Tilbud om boligplacering, efter den enkeltes behov for aktivitet, uddannelse, evt. efterbehandlings-behov, men IKKE efter hvor mange nye borgere/borgere med udenlandsk baggrund den enkelte kommune måtte have.

Organiseret mentorordning, hvor de nyankomne matches med danskere med samme sociale, uddannelsesmæssige og familære baggrund. Danskere der så kan blive mentorer og hjælpe de mange nyankomne udlændinge ind i det danske samfund.

Følgende skal gælde særligt for flygtninge udover de fælles tiltag.
? Mulighed for at søge asyl i Danmark på repræsentationer ude i verden.
? Sagsbehandling i asylsager skal være afsluttet efter to måneder
? Flygtninge skal modtage de nødvendige ydelser for at klare sig i det danske samfund (svarende til kontanthjælp)
? Introduktionsprogrammet skal give kursusløn som ligger på satsen for dagpenge. Kursuslønnen følger hver enkelt ny borgers deltagelse i programmet, og deltager begge forældre er der hermed en økonomisk gevinst for familien.
? Behandlingsstart af fysiske og psykiske traumer samtidig med introprogram
? Permanent opholdstilladelse efter tre år.

Følgende skal gælde særligt for udenlandske familiemedlemmer til danske statsborgere
? Afgørelse af sag om opholdstilladelse inden for to måneder.
? Ingen ydelser de første 3 år.
? Tre års underholdsbidrag til alle udlændinge som bliver sendt ud grundet skilsmisse, betalt af den herboende ægtefælle.

Opnåelse af statsborgerskab
Man skal kunne ansøge om statsborgerskab efter afsluttet introkursus. For at opnå statsborgerskab skal man bestå en test i samfundskundskab, demokratiske spilleregler og dansk. Og man skal underskrive en støtteerklæring til det danske demokrati.

Statsborgerrettigheder
Alle der er danske statsborgere skal have
? Ret til at vælge sin partner selv.
? Ret til altid at kunne vende hjem til Danmark med sin familie.


7 ALLE BORGERE I DANMARK
En forudsætning for en god integration og for at Danmark kan udnytte den ressourcer det er at have så mange forskellige borgere er at alle borgere behandles lige, og at ingen føler de bliver behandlet ringere på grund af deres anden etniske baggrund.

7.1 Ligestillingsombudsmand
Der er brug for en ligestillingsombudsmand, som kan sikre at alle borgere kan vokse op i Danmark uden at blive dårligere behandlet, eller miste rettigheder, grundet deres køn, race, etnicitet, religion, seksuel orientering. Ombudsmandsinstitutionen skal have ressourcer til at undersøge områder for direkte eller indirekte forskelsbehandling, sikre at en effektiv lovgivning bliver overholdt, og at overtrædelser bliver ført til domstolene, som skal kunne give passende sanktioner ved overtrædelse af gældende lov. Både arbejdsmarkedet og resten af samfundet skal underlægges ombudsmandens kompetence.



7.2 Religiøs ligestilling
Danske borgere skal behandles lige, uanset deres religiøse tilhørsforhold. Og ingen religiøse grupperinger skal have særrettigheder.
. Statens registrering af fødsel, ægteskab og dødsfald skal ske på rådhus og ikke i kirken
. Muslimer og andre trossamfund skal have ret til gravpladser, der respekterer deres traditioner
. Der bør etableres religions og kulturforståelsesundervisning i folkeskolen fremfor kristendomsundervisningen

7.3 Daginstitutioner og uddannelse
For SF er det afgørende at alle elever, der starter i første klasse kan tale dansk. SF vil arbejde for at modersmålsundervisningen på landsplan forbedres, f.eks. ved at modersmålslærere integreres i den daglige undervisning, samt at der i 9.- 10. klasse indenfor de største sproggrupper bliver mulighed for at tage afgangsprøve i modersmålet.
Sidste år havde hvert syvende barn, 14%, der blev født i Danmark, indvandrerbag-grund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af elever med indvandrerbaggrund fortsat vil vokse støt. Et tidligt tilbud om en vuggestue eller børnehaveplads er ofte tilstrækkeligt til, at børn fra etniske mindretal hurtigt kommer til at magte det danske sprog.
Et af midlerne til at sikre at elever i første klasse taler dansk, og som andre kommuner kan lære af, er måden SF i København har været med til at udforme. Denne handler om sprogstimulering til tosprogede børn allerede fra 3-års alderen. Ifølge Søren Hegnby, Afdelingsleder for to-sprogede elever i Københavns Kommune, går 80% af alle tosprogede børn i daginstitutioner. Kommunen henvender sig skriftligt til de sidste 20%, hvilket medfører at næsten alle tosprogede børn tager imod sprogstimulering fra 3-års alderen. Denne indsats resulterer i, at 100% af de to-sprogede elever taler dansk ved skolestart.

Der er mange gode lærere og skoler som er i stand til at inddrage elevernes forskelligheder som en naturlig element i tilrettelægning af undervisningen. Men der er behov for flere muligheder for opkvalificering af skoler og lærere så de kan tilrettelægge undervisning med hensyntagen til de nuværende elevers forudsætninger og ressourcer samt være bedre rustet til at modtage de fremtidige elevårgange.

7.4 Arbejdsmarked
I en tid, hvor der på grund af de små årgange er ved at være mangel på unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, skulle man umiddelbart tro, at alle kvalificerede unge kunne få en praktikplads. Men sådan er det ikke. Unge brune danskere har utrolig svært ved at få en praktikplads. Mens det lykkes for 85% hvide danskere at få en praktikplads, er tallet for brune danskere, 64%.
Regeringen skal forpligtes til i samarbejde med de tekniske skoler og arbejdsmarkedets parter at skaffe praktikpladser til alle uanset etnisk herkomst. Arbejdsgiverne skal forpligtes til at tage de brune såvel som de hvide unge i praktik. Der kan i den forbindelse være tale om en pisk/gulerod model, hvor de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres forpligtelser, betaler til de arbejdsgivere, der gør det.
Fordelingen af praktikpladser i kommuner og amter skal afspejle befolkningssammensætningen. Den enkelte kommune og amtet skal udarbejde en handleplan, der viser, hvordan man aktivt fremmer en etnisk ligestilling på dette område. Denne handleplan skal evalueres hvert år og lægges offentligt frem. Alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal endvidere forpligtes til at ud-forme en etnisk ligestillingspolitik.
Der skal ske en markant forbedring af muligheden for at få anerkendt udenlandske uddannelser, og mulighederne for at få merit overført skal markant forbedres.
Isbryderordningen for flygtninge og indvandrere med længerevarende uddannelser bør fortsætte. Det er vigtigt, at unge kan se, det kan betale sig at tage en uddannelse!
På en række områder inden for social,- uddannelses- og sundhedssektoren men også indenfor politiet har det offentlige brug for de etniske minoriteters særlige kvalifikationer og kompetencer for at give de brune danskere en service, der er lige så god som servicen for andre. Disse muligheder for at kombinere integration på arbejdsmarkedet med bedre integration i velfærdssamfundet udnyttes langtfra godt nok.
Der bør oprettes et regionalt netværk af jobsøgningskonsulenter til brug for jobsøg-ning fra etniske mindretal. Ved at give mulighed for at konsultere en uafhængig erhvervsvejleder/jobsøgningskonsulent med indsigt i det danske arbejdsmarked, gives den arbejdssøgende mulighed for at søge jobs på baggrund af vejledning i danske arbejdsmarkedsforhold. Det giver også arbejdssøgeren mulighed for at gøre potentielle arbejdsgivere opmærksom på vedkommendes ud-dannelse og kulturbaggrund med betydning for udøvelsen af jobbet. Målet er at give såvel arbejdssøgeren som arbejdsgiveren optimale muligheder for at afprøve og afstemme gensidige forventninger til et eventuelt ansættelsesforhold.
Arbejdsmarkedets parter skal fortsætte med at tage deres del af ansvaret for at inddra-gelse af de brune danskere. Der bør indføres etnisk ligestillingspolitik på de fleste virksomheder. Kommuner og AF-regioner skal have særlige etniske jobguider, der hjælper den enkelte med et finde, få og fastholde et job. Og staten og kommunernes personalesammensætning bør afspejle befolk-ningssammensætningen.
Mange blandt de brune danskere har mod på at skabe deres egen virksomhed. Ofte i erkendelse af, at det er vejen til at blive selvforsørgende. Der bør etableres flere kurser for iværksættere, herunder kurser, der retter sig specielt mod etniske mindretal. Tilbuddet om iværksætterydelse bør forbedres. Prognoserne vedr. beskæftigelsessituationen i fremtiden taler om mangel på uddannet arbejdskraft. Det er derfor af stor vigtighed for samfundet, at ingen ressourcer går tabt.

7.5 Bolig
Mange brune danskere har i praksis kun mulighed for at få en bolig i få almene bebyggelser. Det giver en skæv beboersammensætning og står i vejen for integrationen. Problemet løses ikke ved at forringe deres muligheder for at få bolig i den almene sektor, men derimod ved at give dem flere muligheder andre steder. Alle skal have flere boligvalg. Kommunerne skal forpligtes til at have alment byggeri og kommunerne skal have anvisningsret til dele af den private boligudlejning.

7.6 Ældre
I dag findes der i Danmark omkring 8.000 personer med etnisk mindretalsbaggrund over 60 år. Der er derfor stort behov for en formuleret etnisk ældreplejepolitik.
SF vil arbejde for, at alle ældre uanset etnisk oprindelse, kan se frem til en tryg alderdom i rammer, de kan trives i, både hvad angår økonomiske ressourcer, bolig og muligheder for pleje.

Hver enkelt kommune skal prioritere de etniske ældre som et satsningsområde og det skal være et krav at kommunens ældrepolitik også omhandler de etniske ældres særlige behov. I kommunernes budget skal der være afsat økonomiske midler for at kunne realisere denne udgift. De kommunale tilbud til de ældre som eksempelvis madudbringning skal tage hensyn til mangfoldigheden blandt de ældres madvaner.
Aktiveringskrav til ældre etniske minoriteter over 55 år skal tage hensyn til gruppens uddannelsesniveau og ofte meget fysisk belastende arbejdsliv.
Indvandrere skal have ret til fuld folkepension frem for den nuværende brøkpension, hvis de ikke får en tilsvarende pension fra deres oprindelige hjemland. Vi skal her dispensere fra kravet om 40 års arbejde i Danmark.
Ældre borgere som har afgørende familietilknytning til Danmark skal kunne få dispensationer fra sprogkrav ved statsborgerskabsansøgning.