|
|
|
|
|
|
|
Bertel Haarder er inkonsekvent
Det er inkonsekvent - ja det er næsten dobbeltmoralsk: Forældrene må ikke bestemme over den unge, men det må Bertel Haarder i praksis godt. I realiteten siger Bertel Haarder på sin sædvanlige patriarkalske måde, at det er af hensyn til de unge selv og til deres eget bedste, at man på den måde indskrænker deres valgfrihed.
Mandag offentliggjorde regeringen et stort udspil på integrationsområdet. 114 konkrete forslag for at være helt præcis. Udspillet lægger op til, at fire hovedpunkter skal danne grundlag for det videre integrationsarbejde:
? Vi skal give plads for forskelligheden og lære at drage fordel af den
? Vi skal gøre op med klientgørelsen og vise respekt ved at stille krav
? Vi skal gøre op med konsekvensløsheden i alle dens former
? Vi skal ikke undskylde undertrykkende familiemønstre med "kultur"
Det lyder jo egentlig grundlæggende fornuftigt, problemet er bare, at udspillet ikke lever op til sine egne smukke idealer, eller rettere at disse konkretiseres indenfor en alt for snæver forståelsesram-me. Regeringen vil f.eks. beskytte individets ret til selv at bestemme, hvem han eller hun vil gifte sig med, så det ikke er forældrene, der presser en beslutning ned over deres søns eller datters hoved. Det er vi i SF grundlæggende enige i. Problemet er så bare, at det i stedet bliver regeringen, der går ind og bestemmer, hvem den unge IKKE må gifte sig med. Her tænker jeg på 24-års reglen og det faktum, at en masse unge danske statsborgere, som selv har valgt hinanden, ikke kan få lov til at bo i Danmark og i stedet må gå i landflygtighed i Sverige for at kunne være sammen. Det er inkonse-kvent - ja det er næsten dobbeltmoralsk: Forældrene må ikke bestemme over den unge, men det må Bertel Haarder i praksis godt. I realiteten siger Bertel Haarder på sin sædvanlige patriarkalske måde, at det er af hensyn til de unge selv og til deres eget bedste, at man på den måde indskrænker deres valgfrihed.
Et andet punkt, hvor regeringens udspil er inkonsekvent er i forholdet til lige muligheder for f.eks. at praktisere sin religion. For godtnok signalerer regeringen at ville anerkende forskellighed, og at den danske befolkning er en mere sammensat størrelse end for 50 år siden, men denne anerkendelse følger regeringen ikke til dørs. I virkeligheden favoriserer regeringen en gruppe personer i forhold til en anden, nemlig de kristne, som favoriserer i forhold til jøder, muslimer, hinduer, ateister og an-dre grupper. Jeg betaler for, at Bertel juleaften kan sidde i varme og smukke omgivelser i en kirke, mens jeg, på det der svarer til min juleaften, må sidde på en parkeringsplads, fordi forholdene ikke er gode nok til, at alle muslimer kan fejre deres helligdage i samme smukke og passende rammer, som de kristne kan.
På samme måde kan Bertel Haarder blive begravet et sted, der svarer til hans tro - det kan jeg ikke, for der findes ikke en muslimsk gravplads, hvor jeg kan blive begravet efter min families traditio-ner. Forskellen eksisterer, fordi Bertel Haarder mener, at det er en statslig opgave at sikre, at kristne kan blive begravet ifølge deres tro, hvorimod udøvere af andre religioner selv må sørge for det gen-nem et privat initiativ. Jeg foretrak egentlig, at det for alle religioners vedkommende var det private initiativ, der herskede. Det er interessant, at Venstre ikke går ind for dette - og så på et så privat område som ens tro. I SF ønsker vi grundlæggende, at der bør være en skarpere adskillelse mellem religion og stat, og at de troende selv må administrere deres egne trossamfund, både økonomisk og praktisk.
Også kristendomsundervisningen i skoler bør i den forbindelse laves om. I stedet for ensidigt at fa-vorisere én religion fremfor alle andre, bør faget erstattes af religionsundervisning, som skal ruste eleverne til at have forståelse for alle religioner - også kristendommen.
Grundlæggende er problemet med det nye integrationsudspil, at regeringen stadig forbeholder sig ret til at definere, hvem der er inkluderet, når vi siger "os". Selvom udspillet foregiver at ville have alle med i det danske fællesskab, inddeler Bertel Haarders reelt stadig befolkningen i "os" og "de andre". Det er stadig Bertel Haarders "stamme", der forbeholder sig ret til at kalde sig den "rigtige" kultur, og som derfor må bestemme, hvad "de andre" har lov til, og hvordan de skal leve. Jeg me-ner, at det grundlæggende er et forkert udgangspunkt, at det graver grøfter i befolkningen, og at det reelt indikerer, at jeg som dansk statsborger og med min ret og pligt til at deltage i det danske sam-fund og det danske demokrati, alligevel ikke er en del af fællesskabet. Heller ikke selvom de værdi-er, jeg tror på og kæmper for, er værdier som demokrati og lige rettigheder, universelle værdier, som jeg ville kæmpe for i et hvilket som helst land, ikke bare i Danmark.
Andre artikler fra Kamal om ligestilling/etniskligestilling:
» Kamals vision om frihed til forskellighed
» Ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark
» Kronik bragt i Politiken 28. august: Se forskelle som muligheder
» En chili i den politiske gryderet
» Frihedens århundrede
» Inddragelsespapir til SF's hovedbestyrelse
» Fortællinger fra fremtidens Danmark
» Bertel Haarder er inkonsekvent
» Kulturkamp nu!
» Demokrati og ligestilling frem for rødgrød med fløde
» Danmark ramt af "kogalskab"
» Hjerneflugten
» Etnisk Ligestillingsråd et nødvendigt redskab
» Universitetets ansvar for etnisk ligestilling
» Boligforeninger med rummelighed - ikke intolerance
|
|
|
|
