|
|
|
|
|
|
|
Universitetets ansvar for etnisk ligestilling
De ansatte med minoritetsbaggrund på universitetet har ikke en pegepind men en støvsuger eller kost i hånden.
Universiteterne i Danmark har et problem i forhold til hvordan det forholder sig til de studerendes og det omkringliggende samfunds multietniske sammensætning.
Man har på universitetet talt om at tilstræbe at 40 pct. af det videnskabelige personale på universitetet udgøres af kvinder. Hvor stor en andel tilstræber universitetet at de etniske minoriteter skal udgøre? Det har man ikke taget stilling til.
De store virksomheder og mange kommuner og amter, heriblandt Københavns Kommune har vedtaget en etnisk ligestillingspolitik.
Hvorfor har Københavns Universitet ikke en etnisk ligestillingspolitik?
De ansatte med minoritetsbaggrund man som studerende typisk møder på universitetet har ikke en pegepind men en støvsuger eller en kost i hånden. Universitetsmiljøet fastholder herved de stereotype billeder af de nye danskere, frem for at nuancere de studerendes kulturmøde.
Undersøgelser fra USA og Storbritannien viser at studerende med etnisk minoritetsbaggrund i løbet af få generationer vil blive relativt overrepræsenteret i forhold til deres andel i befolkningen. Og at forskere som har flerkulturel baggrund står for noget af den mest innovative forskning.
Man har talt om at forskningsverdenen er svært tilgængelig for kvinder. Men den er endnu sværere at komme ind i som etnisk minoritet. Og der er mig bekendt ingen konkrete tiltag for bevidst at øge rekrutteringen blandt de etniske minoriteter. Man kunne bruge de erfaringer man har fra kønsligestillingstiltag på universitetet.
F.eks. kunne man oprette forskningsstipendiater, så man på et tidligt tidspunkt motiverede og udnyttede de ideer, potentialer og anderledes indgangsvinkler de etniske studerende med flerkulturel baggrund kan have til de ellers meget traditionsbundne forskningsmiljøer, som eksisterer i universitetsverdenen.
Tilgangen af de etniske minoriteter i universitetsverdenen kunne have tilført miljøet nye ressourcer i form af spændende nye forskningsfelter, internationale kontakter med øget internationalt samarbejde. Men det kræver at de nye studerendes ressourcer bliver stimuleret og deres svagheder afhjulpet. Men den opgave har man fra universitetets side kraftig forsømt.
I forbindelse med indvielse af Storebæltsforbindelsen tilbød DSB krisehjælp til passagerer som havde tunnelskræk. Universitetet derimod har intet specielt beredskab til studerende med flygtningebaggrund, som har været ude for store psykiske traumer og måske selv været udsat for tortur.
Faktisk er der på medicinstudiet på Københavns Universitet omkring 15 pct. studerende med etnisk minoritetsbaggrund, men ingen af de ansatte blandt de syv studievejledere har etnisk minoritetsbaggrund eller specialkendskab til etniske minoritetsforhold. Man har end ikke villet efterlyse kandidater med kendskab til minoritetsforhold i opslag til de ledige studievejlederstillinger.
En undersøgelse fra medicinstudiet på Københavns Universitet viste en signifikant forskel mellem de studerende med pakistansk baggrund og studerende med dansk baggrund på væsentlige punkter: 93 pct. af de studerende med dansk baggrund havde deres eget studieværelse mens kun ca. halvdelen af de studerende med pakistansk baggrund havde denne mulighed. 83 pct. af de studerende med dansk baggrund har forældre med videregående uddannelser, langt færre af forældrene til de studerende med pakistansk baggrund har en lang uddannelse.
Min erfaring er, at man i ikke har overskud til at differentiere behandlingen af de studerende på baggrund af deres anderledes forudsætninger. Man skal huske på at de studerende med etnisk minoritetsbaggrund er spydspidser for deres generation.
Og for efterkommere af 'fremmedarbejderne' er det et stort socialt spring at læse på universitetet. De har ikke en umiddelbar tilgang til jargonen på universitetet, og de har endnu ikke etableret det nødvendige netværk.
Holdningen i universitetsmiljøet er meget lig den i resten af samfundet - at bare man behandler alle studerende på samme måde, ja så behandler man dem lige godt. Men når de etniske studerende afviger for meget fra normen, ja så kommer man til at give dem et studieforløb, som hverken udnytter deres potentialer eller afhjælper deres svagheder i tilstrækkelig grad.
Andre artikler fra Kamal om ligestilling/etniskligestilling:
» Kamals vision om frihed til forskellighed
» Ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark
» Kronik bragt i Politiken 28. august: Se forskelle som muligheder
» En chili i den politiske gryderet
» Frihedens århundrede
» Inddragelsespapir til SF's hovedbestyrelse
» Fortællinger fra fremtidens Danmark
» Bertel Haarder er inkonsekvent
» Kulturkamp nu!
» Demokrati og ligestilling frem for rødgrød med fløde
» Danmark ramt af "kogalskab"
» Hjerneflugten
» Etnisk Ligestillingsråd et nødvendigt redskab
» Universitetets ansvar for etnisk ligestilling
» Boligforeninger med rummelighed - ikke intolerance
|
|
|
|
