|
|
|
|
|
|
|
Lægevalg Væk med de stive kilometergrænser
En kvinde arbejder i en anden by end, hvor hun bor. Hun er sjældent syg, men som altid er der et par småting, som sagtens kunne klares i en pause fra arbejdet. I stedet skal hun holde fri for at komme til læge i sin hjemby. En anden familie har haft den samme læge i mange år og har opbygget en godt og tillidsfuldt forhold, men er lige flyttet til en anden by. De kan ikke beholde lægen, da han ikke længere er indenfor kilometergrænsen.
Det kan ikke være rigtigt. Det skal være muligt at vælge en læge uafhængigt af de i dag fastlagte kilometergrænser, så man kan vælge den løsning, der passer bedst til ens egen si-tuation.
Jeg har derfor fremsat et forslag som skal fjerne de stive kilometergrænser i valg af læge. Det frie valg skal også gælde i forhold til de praktiserende læger. Jeg mener, at det er afgørende, at man som borger får frihed til at vælge den løsning, der passer bedst til ens egen situation. Der kan væ-re mange årsager til, at man ønsker en anden læge end én indenfor de fastlagte kilometergrænser. Det vigtige i denne situation er ikke hvorfor, men at man har friheden til at vælge. Som reglerne er i dag skal lægen skrive under på, hvorvidt han ønsker den pågældende patient, hvis man kommer udenfor grænsen - dette skaber ikke et reelt frit valg.. Et argument imod dette forslag har været den praktiserende læges mulighed for at tage på sygebesøg - og at afstanden til patien-tens hjem derfor er central. Jeg mener, at den allerede eksisterende vagtlæge ordning, som jo går på tværs af grænserne, med fordel kunne udbygges til også at omfatte sygebesøg. Som jeg ser det er der derfor ingen faglige argumenter for ikke at have et system, der er tilpasset borgernes be-hov Jeg ønsker at give patienterne mulighed for frit at vælge præcis den praktiserende læge, der samlet set passer patienten bedst.
Andre artikler fra Kamal om sundhed/patientrettigheder:
» Lægevalg
» Slip patienterne fri med behandlingsfrihed!
|
|
|
|