|
|
|
|
|
|
|
Kamals vision om frihed til forskellighed Jeg vil have frihed til at folk selv kan vælge om de vil gå med turban, kasket, tørklæde eller bowlerhat.
Jeg vil have frihed til at folk selv kan vælge om de vil bo i kernefamilie, storfamilie eller to fædre sammen med adopteret barn. Eller om de bare vil bo alene.
Jeg vil have frihed til at kvinder ikke behøver ligne mænd for at få en karriere. Og frihed til at mænd ikke behøver ligne kvinder for at kunne tage sig af børnene.
Jeg vil have frihed til at unge selv kan bestemme over deres eget liv: Selv kan være med til at vælge politikerne, selv kan bestemme om de vil gennemføre en graviditet og selv kan beslutte hvem de vil giftes med. Det er hverken noget forældrene eller staten skal blande sig i.
Jeg vil have frihed til mennesker kan vælge et liv, der passer dem. Uden de begrænses af fattigdom. Og jeg kæmper for en verden, der ikke er delt op mellem rige og fattige. Hvor engagementet og solidariteten ikke er begrænset til dem, der ligner os selv. Vi skal være solidariske med både den hårdtarbejdende rengøringshjælp, den hjemløse somalier i Stengade og den forældreløse dreng i Bangladesh.
Jeg kæmper for et samfund, hvor mangfoldighed ses som en styrke. Hvor friheden ud-strækkes til frisind og vi er åbne over for, hvad vi vil se og høre. Et samfund, hvor folk har frihed til at være forskellige og ikke ligne kloner af hinanden. Et samfund, hvor mennesker respekteres for det, de faktisk er.
Men jeg ser desværre et Danmark, der er blevet et af Europas mest intolerante og lukkede lande. Regeringens menneskesyn er indadvendt og intolerant. Det mærker de etniske minoriteter de umenneskelige konsekvenser af. Samtidig spredes den tvang til ensretning de udsættes for, og den begynder nu at ramme andre grupper, der adskiller sig fra hovedstrømmen: F.eks. de homoseksuelle, de hjemløse og de fattige. De får heller ikke længere mulighed for at vælge det liv og den hverdag de ønsker.
Valget kommer helt grundlæggende til at handle om hvilket menneskesyn vi ønsker skal forme fremtidens Danmark. Jeg kæmper for et samfund med frisind og frihed til forskellig-hed. Et samfund, der påskønner dem der er anderledes, ikke bare for deres skyld, men for alles.
Andre artikler fra Kamal om ligestilling/etniskligestilling:
» Kamals vision om frihed til forskellighed
» Ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark
» Kronik bragt i Politiken 28. august: Se forskelle som muligheder
» En chili i den politiske gryderet
» Frihedens århundrede
» Inddragelsespapir til SF's hovedbestyrelse
» Fortællinger fra fremtidens Danmark
» Bertel Haarder er inkonsekvent
» Kulturkamp nu!
» Demokrati og ligestilling frem for rødgrød med fløde
» Danmark ramt af "kogalskab"
» Hjerneflugten
» Etnisk Ligestillingsråd et nødvendigt redskab
» Universitetets ansvar for etnisk ligestilling
» Boligforeninger med rummelighed - ikke intolerance
|
|
|
|