Uddannelse og arbejde
2001-2007: Medlem af Folketinget for SF i hovedstadskredsen samt ligestillings- og sundhedsordfører for SF.
2001: Konsulent i Sundhedsstyrelsen, hvor han blandt andet arbejdede med reform af lægers videreuddannelse.
2000-2001: Læge på Mave Tarm kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
2000: Uddannet læge. Under sin uddannelse arrangerede han tropemedicinske kurser og sad i en periode i det medicinske fagråd, hvor han blandt andet var med til at udforme studiekrav og optagelseskriterier
Foreningsarbejde
2006: Initiativtager til Familierådet – ”Alle der bor i Danmark er danskere”.
2005: Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes pris som ”Årets Politiker”.
2004: Medforfatter til bogen ”Når du strammer garnet”. Bogen opfordrer til en ny dagsorden på udlændinge- og indvandrere området, hvor menneskerettigheder og internationale konventioner skal overholdes.
2004: Talsmand for et projekt under AIDS-fondet, Cross-Over. I samme forbindelse desuden talsmand for den aktuelle kampagne, Grænseløs kærlighed.
2004: Initiativtager til Frihed til forskellighed, hvor en række kendte personligheder og kreative kunstnere i Danmark gik sammen for at synliggøre modstanden mod regeringens intolerante menneskesyn.
2003: Udsendt af Folkekirkens Nødhjælp under Irakkrigen som læge ved Augusta Victoria hospitalet på den besatte vestbred.
2000: Sidder i SF's Hovebestyrelse, hvor han blev valgt ind som nr. fire på SF's landsmøde i foråret 2000. Har været valgt ind siden.
2000: Var med til at starte initiativet Plads til Forskellighed i forbindelse med euroafstemningen. Arbejdede i den forbindelse sammen med en række etniske minoriteter for et nej til euroen.
1996-98: Bestyrelsesmedlem i Akademikere for Etnisk Ligestilling. Foreningen arbejder for etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet.
1996: Var med til at starte Lægefaglig forening for Etniske minoriteter (LS), og var talsmand i flere år. LS har bl.a. været involveret i at udtænke måder, hvorpå man kan få læger med udenlandske
kvalifikationer hurtigst muligt ud og arbejde.
1996: Deltog i UFO samarbejdet sammen med blandt andre Mellemfolkeligt Samvirkes ungdoms-gruppe. UFO blev etableret i forbindelse med det sociale topmøde i Danmark i 1995, hvor en række ungdomsorganisationer i en hel uge satte fokus på diskrimination af nydanskere på
arbejdsmarkedet med mange forskelligartede arrangementer.
1986-88: Var medlem af Radikal Ungdom.
1986: Var med til at starte SOS racisme.
|