I tirsdags diskuterede folketinget et SF-forslag om en bedre indsats i mod hadforbrydelser.

Baggrunden er alarmerende. Ifølge regeringens egen offerundersøgelse udsættes 12.000 personer hvert år for vold motiveret i deres etnicitet, seksualitet eller religion. Heraf anmeldes godt 5.000 sager. Men kun ca. 100 registreres af politiet som hadforbrydelser og i 2007 var der kun 10 retssager, hvor man refererede til begrebet hadforbrydelser.

Hadforbrydelser er en skærpende omstændighed. Det betyder, man får en længere straf, hvis man fx knalder en "homo" ned, fordi det "bare er pisse klamt" eller spytter en "perker" i hovedet. Men selvom at en del af overfaldsmændene nok bliver dømt, modtager de således ikke den straf som en hadforbrydelse egentlig ligger op til. Og samtidig er der utrolig mange hadforbrydelser, som aldrig anmeldes fordi offeret ikke ved, hvor man skal henvende sig.

Som eksempel på hvor grelt det står til, viser en EU-undersøgelse, at somaliere i Danmark er mere udsatte for hadforbrydelser end romabefolkningen i Rumænien og sågar Rusland.

Det er simpelthen ikke godt nok. Og der er da også meget vi kan gøre for at bedre situation – hvis der er politisk vilje. Det forslag vi fremsatte lægger op til at give politiet bedre værktøjer til at registrere, efterforske og behandle hadforbrydelser. Det er nødvendigt, at der tages hånd om ofrene af erfarne personer, og det er derfor vigtigt, at politiet også samarbejder med relevante organisationer, så som landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Regeringen med Dansk Folkeparti i ryggen mener derimod ikke, at der er grund til at gøre mere for at modvirke hadforbrydelser. Faktisk siger ministeren med henvisning til de 10 sager fra 2007, at det er en "glædelig omstændighed", at der er så få hadforbrydelser i Danmark. Mangen til snæversynet naivitet skal man vist lede længe efter. For hvad med de 11.990 sager, hvor gerningsmanden ikke er stillet til regnskab for sine handlinger. Og her taler vi altså kun om voldssager.

Regeringens indstilling er simpelthen for ringe. Man skal huske på, at det er dyb alvor for de mennesker der skal leve med vold eller trusler i hverdagen. Hadforbrydelser er særligt grove forbrydelser, fordi de ikke kun er et angreb på den enkelte person, men på en hel gruppe i samfundet. Derfor skal vi handle hurtigt, og det kan vi kun, hvis vi indsnævrer fokus på hadforbrydelser politisk, samfundsmæssigt og i politiarbejdet