Den private skadestue fyldte i denne weekend 1 år. I den forbindelse arrangerede jeg et event på Frederiksberg lige overfor den private skadestue i samarbejde med gruppen skadestuen.info. Skadestuen.info består af samfundsinteresserede teaterfolk og folk, der til daglig beskæftiger sig med sygehusvæsnet. Her ønskede vi at skabe opmærksomhed og især debat omkring udviklingen af det private sygehusvæsen. Med vores egen private skadestue, som netop var opført til denne særlige lejlighed, ville vi vise, hvordan sangen fra vores barndom om bageren, der bor på Nørregade, nærmer sig virkeligheden i det danske sundhedsvæsen i dag.

Med teater, levende billeder, kreative og fantasifulde forslag blev en fiktiv skadestue-auktion afholdt, hvor det kun var de, der kunne byde højest, der fik deres nødvendige behandling. De andre måtte gå...

Således måtte den studerende med epileptiske anfald forsøge at byde ind, det bedste han kunne, i hård konkurrence den dehydrerede overklasse dame, der havde noget nemmere ved hurtigt at få betalt sig til sin behandling.

Dette var naturligvis et ret humoristisk indslag, men alvoren bag, stod klar. Den private skadestue på Frederiksberg, der nu har rundet 1 år, står som et klart symbol på regeringens politik, der fremmer privatiseringen af det danske sundhedsvæsen. Denne privatisering af sundhedsvæsnet er med at dele den danske befolkning i et A- og et B-hold. Skattefradragsretten til de private sygeforsikringer fremmer kun dette i endnu højere grad, så det ender med, at det er pensionisten og den studerende, der igennem deres skat er med til at betale for, at de, der har en privat sygeforsikring, kan få en langt hurtigere behandling end dem selv.

Får denne politik lov til fortsat at vinde frem, kan man kun gætte sig til, hvordan det i fremtiden kommer til at se ud ved de private skadestuer. For hvad kan de uden penge da tilbyde for en behandling af deres kære og familie? Kan man forestille sig en slags afbetalingssystem, for dem, der ikke har råd til en privat sygeforsikring? Salg af ens ene nyre for ens søns blindtarmsoperation? Et års gulv-vask for at lappe en brækket arm? Listen med forslag kan hurtigt blive lang. Lad os håbe, den ikke også får lov til at blive en realitet.