I et moderne sekulært demokrati skal registreringen af fødsel og død naturligvis ikke ligge hos et bestemt trossamfund. Der er tale om en samfundsmæssig opgave. Derfor kunne man eksempelvis bede sygehusene sende registreringerne til en neutral instans som kommunerne.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har trukket i land og vil alligevel ikke flytte døds- og fødselsregistreringer fra folkekirken til sygehusene, som ellers beskrevet på forsiden af Kristeligt Dagblad d. 9. juni i. Eneste ændring bliver derved, at kirken i stedet modtager oplysningerne fra sygehusene. Ministerens argument er, at registreringen er ’en klar folkekirkelig opgave’. Jeg har aldrig hørt om nogen naturlov, der bevirker, at den danske folkekirke skal tage sig af registreringen af død og fødsel. I stedet må man betegne opgaven som en ren praktisk opgave, som burde kunne klares i verdsligt regi.

Men diskussionen handler også om andet og mere. Det handler om, hvordan vi generelt set vil organisere forholdet imellem stat og de religiøse trossamfund. Selv mener jeg en skarpere adskillelse af de to områder er nødvendig, for at alle grupper – hvad enten man er ateist, kristen eller fra et religiøst mindretal – kan føle lige ejerskab over staten.

Regeringen snakker ofte om at adskille religion og politik. Nu ville det snart være fint, hvis de valgte handling frem for snak.