”Er det et udtryk for Israels berettigede ret til selvforsvar, når israelske soldater beretter om bevidste drab på civile palæstinensere?”

Spørgsmålet havde jeg stillet til Statsministeren onsdag i Folketinget, hvis ellers Statsministeren var dukket op. Men han valgte at nægte at stille op. Svaret burde ellers ligge lige for, men åbenbart ikke når man er kandidat til posten som NATO-generalsekretær og nedprioriterer jobbet som statsminister.

I tre uger har Statsministeren aflyst sit ugentlige pressemøde og afvist at svare på spørgsmål om, hvorvidt han er kandidat til posten som NATOs generalsekretær.

Jeg ved godt, at Statsministeren hele tiden har været bange for at forsvare sine holdninger i forbindelse med kritiske spørgsmål om Israels magtanvendelse i Gaza. Han har jo før aflyst, når jeg har ønsket en uddybning af hans holdning omkring konflikten. Men det går jo ikke, når man er Statsminister. Fogh hæver jo sin løn som Statsminister, og så kan man altså ikke lade være med at dukke op. Det er en undvigelsesmanøvre af dimensioner, der igen udstiller en statsminister, som ikke kan udfylde sine sko ordentligt på grund af rod i prioriteterne.

Se også Berlingske Tidendes artikel her.