Det er en kendsgerning, at antallet af aborter i Danmark er faldet til en tredjedel i forhold til 1973, hvor den danske abortlovgivning trådte i kraft. Der bliver altså foretaget færre aborter i dag end tidligere.

Men realiteten er, at der altid vil forekomme et vist antal uønskede graviditeter, og årsagerne hertil vil ofte være forskellige fra kvinde til kvinde. Det gælder selvfølgelig om at begrænse antallet af aborter, og jeg mener, at kvinderne i alle tilfælde skal have den nødvendige rådgivning om økonomi, bortadoption og om mulighederne for at beholde barnet. Men når det er sagt, så er det op til den enkelte kvinde at vurdere, om hun vil gennemføre graviditeten – en mulighed som Kristendemokraterne vil udelukke, hvis de får held til at trænge igennem med deres oprindelige abortpolitik.
Skulle det ske, vil det være katastrofalt. En afskaffelse af den fri abort vil unægtelig sende de kvinder, som ikke magter en længere "godkendelses-samtale" og et muligt afslag tilbage til køkkenbordet og kødgryderne – tilbage til en anden tidsalder, fyldt med risici og konsekvenser. Derfor er det noget sludder, når Kristendemokraterne den 10. november – med Mette Guldager i front – påstår, at partiets nye religiøse retningslinjer ikke skal ses som et skridt mod afskaffelse af den fri abort, men blot som opmuntring til den uønsket gravide om at føde barnet.

Jeg er enig med mine kritikere i, at det gælder om at undgå uønskede graviditeter, og at man reelt slår et foster ihjel ved en provokeret abort. Men konsekvenserne kan være langt større for kvinden, hvis man afskaffer den fri abort, end konsekvenserne ved selve aborten. En svangerskabsafbrydelse kan være nødvendig for den enkelte kvinde – og er den det, skal aborten foregå sikkert, og ikke på køkkenbordet udført af kvaksalvere, som man i værste tilfælde ser det i lande med abortforbud.

Det er nødvendigt for en kvinde at få en abort, hvis det at skulle gennemføre en graviditet har konsekvenser socialt, psykologisk og fysisk for kvinden. For eksempel er det en voldsom oplevelse for en 15-årig at være tvunget til at gennemføre en graviditet og fødsel for derefter at bortadoptere barnet enten af sociale, økonomiske eller menneskelige årsager. Men det kan også være meget traumatisk for en voksen kvinde med tre børn, hvis hun er tvunget til at bortadoptere den fjerde fødte. Forestil dig hvilke konsekvenser det måtte have for kvinden – og resten af familien – når de andre børn spørger til og får svar på, hvad der er blevet af den lille nye.

Mit ærinde er altså at sikre kvindernes helbred, såvel fysisk som psykisk, og samtidigt pointere, at Kristendemokraternes nye principprogram underminerer danske kvinders ret til at bestemme over deres eget liv.