50 døde narkomaner, en tredjedel flere indlæggelser på Hvidovre Hospital, hiv, aids, hepatitis og beskidte, brugte kanyler i børnenes sandkasser – det er, hvad det årligt koster ikke at have et fixerum på Vesterbro!

Tillykke Vesterbro, med det nye sundhedsrum. Sundhedsrummet er et stort skridt fremad og resultatet af hårdt arbejde af de mange græsrodsorganisationer.

I det nye sundhedsrum og den tilstødende cafe kan narkomaner få sundhedsfaglig rådgivning og hjælp, en kop kaffe, et måltid mad og en snak med en frivillig. De kan endda sidde og kigge ud på gaden og se til, når andre narkomaner fixer med beskidte kanyler. Men de må ikke fixe! Det er langt fra tilstrækkeligt og løser ikke problemerne – hverken for stofmisbrugerne eller for beboerne i området.

Der er behov for et decideret fixerum, eller en udvidelse af sundhedsrummets tilbud, så det bliver muligt for narkomanerne at indtage medbragte stoffer under ordnede forhold. Et flertal i Københavns Kommune har længe bedt regeringen om lov til at oprette et fixerum, men svaret er nej. Det er en foruroligende og stærk kritisabel beslutning. Et fixerum ville forbedre vilkårene, både socialt og sundhedsmæssigt, for de mange stofmisbrugere, som dagligt har deres gang på Vesterbro.

Udenlandske erfaringer viser, at fixerum reducerer dødsfald. I Frankfurt faldt antallet af overdoser fra 150 til 30 i løbet af de første fire år med fixerum. I Danmark har narkorelaterede dødsfald ligget uændret højt de sidste 10 år. Et fixerum på Vesterbro ville betyde, at man alene i København ville kunne redde 50-60 narkomaner årligt. En tredjedel færre sygehusindlæggelser, hvis narkomanerne kunne tage deres stof under kontrollerede forhold, og mange sygdomme – blandt andet hiv og hepatitis – kunne forebygges.

Fixeforbuddet har også konsekvenser for andre end narkomanerne. Manglen på et fixerum er et stort problem for de mennesker, som bor på Vesterbro. Sundhedsrummets fixeforbud betyder, at narkomanerne er nødt til at fixe på offentlige steder til stor gene for beboerne på Vesterbro, som må leve med "fixerum" i deres trappeopgange, kældre og på børnenes legepladser.

Indfør bevægelsesfrihed for narkomanerne
Og forholdene forværres af de såkaldte forbudszoner. Ordensbekendtgørelsens § 6 gør det muligt for Københavns Politi at pålægge personer opholdsforbud et bestemt sted, hvis de er til "ulempe for de omkringbeboende eller forbipasserende" eller hvis der er "begrundet formodning" om, at de foretager sig noget strafbart. Selvom opholdsforbudene pålægges den enkelte narkoman, så betyder det i praksis, at der er opstået forbudszoner på store dele af Vesterbro, og det giver narkomanerne store problemer med at bevæge sig rundt.

Dog har politiet valgt at ophæve 5 af de i alt 14 zoner på Vesterbro, så det er muligt for narkomanerne at opholde sig i området omkring sundhedsrummet og drage nytte af sundhedsrummets tilbud. Men mange af dem kan stadig ikke bevæge sig til og fra sundhedsrummet uden at overtræde forbudszonerne.

En afskaffelse af forbudszonerne ville gavne alle. Så længe der er forbudszoner, vil narkomanerne ikke have frit lejde i området. Mange vil stadig være jaget vildt, og det tvinger narkomanerne til at gemme sig i trappeopgange og baggårde. Resultatet er, at beboerne fortsat må finde sig i faren ved brugte og beskidte kanyler på trapper og i sandkasser.

Vesterbro er et skønt sted for mange af os, men med ganske få ændringer kan det gøres endnu bedre!