Sex skal være sundt!
Som læge og sundhedsordfører er jeg bekymret over stigning i klamydia-forekomst
Et menneskes seksualitet er en vigtig del af livet, og man skal kunne nyde sex som noget sundt og rart uden at bekymre sig for at blive syg af det. Derfor er det meget bekymrende, at der på de sidste ti år er sket en fordobling klamydia-tilfælde blandt unge mennesker på 15-29 år. Det viser nye tal fra Statens Seruminstitut.
Klamydia kan have alvorlige konsekvenser for et menneskes sundhed. Udover at det kan være ubehageligt at have sygdommen, kan den også – hvis den ikke behandles – betyde alvorlige sundhedsproblemer senere i livet.
Hvis en smittet ikke behandles for klamydia, kan vedkommende få svært ved at få børn, og for kvinder kan konsekvenserne desuden være større risiko for underlivsinfektioner og graviditet uden for livmoderen.
Derfor er det nødvendigt, at vi får set på hvad der ligger bag disse forhøjede tal, og så må vi sætte stærkere ind på forebyggelse. Både for den enkelte og for samfundet som helhed er det vigtigt at få forekomsten ned. |