Glædelig julegave til homoseksuelle
”Jeg har i lang kæmpet for homoseksuelles ret til adoption. Det er meget positivt og en glædelig julegave til homoseksuelle, at der nu tegner sig et flertal i Folketinget for at homoseksuelle par kan adoptere. Samtidig kan forældreløse børn få nogle omsorgsfulde forældre”, siger SF’s Kamal Qureshi.
”Det er vigtigste er at kærligheden, nærværet og trygheden er i centrum. Det har ikke noget at gøre med hvilken seksualitet man har. Man kan være lige så gode omsorgfulde forældre, hvad enten man er bøsse, lesbisk eller noget helt tredje”, siger Kamal Qureshi.
”Det vil være en rigtig dejlig julegave for mange forældreløse børn at få forældre, der brændende ønsker sig et barn, men som i lang tid er blevet forhindret på grund af forældede regler og dogmer. Vil lever i 2007, hvor der er plads til mangfoldige familieformer”, slutter Kamal Qureshi.
- Kamal Qureshi blev i 2005 kåret som årets politiker af LBL.
|