Nummer 10, juli 2005

NYT FRA KAMAL

Nyhedsbrev fra folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi

Kære modtager af nyhedsbrevet
Sommeren har længe været over os, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har spist SÅ mange jordbær på SÅ kort tid! Sammen med min familie har jeg lige tilbragt fem skønne dage i Vendsyssel, hvor vi ikke har lavet meget andet end at bade, spille bold, sole og ja, spise jordbær. Inden da var jeg i forbindelse med OSCE’s årsmøde i USA (se nedenfor), hvor der også blev lejlighed til at besøge min ældste søster, som bor i Los Angeles. Vi havde ikke set hinanden længe, så det var dejligt at være sammen med hende og hendes mand og børn igen. Ellers har jeg jo lidt en sommerferie som mange folkeskolelærere: Ferien er godt nok lang, men man skal også forberede en masse til næste skole-/folketingsår. Så jeg tilbringer også en del tid med at arbejde.

Sidste nyt
Igen i år deltog jeg i årsmødet for organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, OSCE. Organisationen har 55 medlemslande, lige fra USA og Canada i den ene ende til Usbekistan og Ukraine i den anden. Organisationen arbejder for at opbygge demokrati og respekten for menneskerettigheder i alle medlemslande, og det er også OSCE, som udsender valgobservatører til valgene i de enkelte lande. Det var i den forbindelse, jeg var valgobservatør under det amerikanske præsidentvalg sidste år.
   På årsmødet kom der som sædvanligt mange emner op. Det er jo ikke overraskende, når parla-mentarikere fra 55 meget forskellige lande mødes. Det, jeg vil fremhæve, var debatten om, hvorvidt palæstinenserne skulle have observatørstatus i OSCE. Forslaget mødte stor modstand fra Israel og USA, men blev vedtaget af et stort flertal. Jeg stemte for. Observatørstatussen giver palæstinenserne mulighed for at få deres problemer taget op i et international forum, og det giver OSCE mulighed for at observere menneskerettigheds- og demokratisituationen i de palæstinensiske selvstyreområ-der. Herudover blev der rettet en del kritik mod amerikanernes måde at behandle fangerne på i Guantanamo-fangelejren i Cuba. OSCE mener, at lejren skal lukkes og opfordrede amerikanerne til at rette op på de grove overtrædelser af menneskerettighederne, som foregår i de amerikanske fan-gelejre.
   Omvendt landede et af den danske delegations medlemmer Morten Messerschmidt fra Dansk Fol-keparti i Washington Post, fordi han sammen med et medlem fra Ukraine (ud af mere end 300 dele-gerede fra 55 lande) stemte imod, at borgere i Washington D.C. skulle have stemmeret til kongres-sen og til præsidentvalget. Af historiske grunde har borgerne i Washington D.C. ikke stemmeret, og flere organisationer havde sat en stor kampagne i gang for at få en organisation som OSCE, som jo arbejder med demokrati og borgerrettigheder, til at lægge pres på de amerikanske myndigheder for at give dem nogen af de demokratiske rettigheder, som borgere i andre dele af USA jo har. Men her mente Dansk Folkepartis Messerschmidt, i fuld overensstemmelse med partiets indskrænkede de-mokratiopfattelse, at det skulle OSCE ikke blande sig i. Det skal nævnes, at mange af Washington D.C.’s indbyggere er sorte amerikanere, som sandsynligvis ville stemme demokratisk, og Mes-serschmidts holdninger ligger helt i tråd med Pia Kjærsgård, som jo tidligere har slået til lyd for, at indvandrere i DK skulle fratages stemmeretten til kommunalvalget, fordi de stemmer på de forker-te! (i dette tilfælde De Radikale). Det var også interessant, at delegationens medlemmer fra rege-ringspartierne og DF var de eneste, der udover den amerikanske delegation, gav stående klapsalver til den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice’s, tale om de gode ting, som foregår i Irak. Ret sigende at blive bemærket på den måde!

Herudover var der mulighed for at møde de mange kolleger fra de andre lande, som jeg jo har mød-te en del gange i internationale sammenhænge. Det giver gode informationer om, hvordan det står til i Holland, Sverige, Norge, Tyrkiet mm. fra personer, som sidder i de nationale parlamenter. Ofte sætter det også de danske forhold i relief og giver inspiration til mit arbejde.
   Herudover fik jeg lejlighed til at besøge det nye mindesmærke for anden verdenskrig, som er ud-ført meget tænksomt og giver anledning til refleksion. Mindesmærket har alle stater samt nogle af øerne repræsenteret og befinder sig i nærheden af Lincoln Memorial. Jeg var selvfølgelig også be-gejstret tilskuer til 4.juli-paraden, som viste alt det bedste og mest farvestrålende fra det amerikan-ske, multikulturelle samfund med deltagelse af alt lige fra bolivianske dansere, sikher, vietnamesere til Hare Krishna ;-) Jeg nåede også lige at se Bush foran Det Hvide Hus, før han fløj af sted til DK.

Årets politiker
Lige nu foregår Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes afstemning om kåring af årets politiker, årets homo, årets laks og årets medie. På http://www.lbl.dk/ kan du læse mere om de forskellige kategori-er. Jeg er nomineret til prisen som årets politiker, og jeg krydser fingre for, at det endelig skal lyk-kes mig at vinde prisen, som jeg anser som en stor æresbevisning. Mit arbejde for homoseksuelles rettigheder er en vigtig del af min generelle vision om et Danmark, hvor hudfarve, seksualitet, reli-gion osv. ikke står i vejen for ligestilling, respekt og fællesskab mellem de mennesker, der bor i Danmark. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan jeg kun opfordre dig til at stemme på mig på LBL’s hjemmeside.

Fremlagte forslag – hvordan gik det med homopakken?
Som nævnt i sidste nyhedsbrev har jeg her i foråret fremlagt en ”homopakke”, altså en pakke af for-slag, der skal sikre rettigheder for homoseksuelle. Pakken bestod af fire forslag: 1) at give lesbiske i fast parforhold samme ret til kunstig befrugtning som heteroseksuelle kvinder, 2) at partneren umid-delbart efter fødslen skal kunne adoptere barnet, som hendes kone/kæreste lige har født, 3) at give registrerede partnere samme ret til at adoptere, som heteroseksuelle par har (det har Holland og det katolske Spanien netop indført!), 4) og endelig at fjerne statens indblanding i folkekirkens og andre trossamfunds mulighed for selv at bestemme, om de vil vie homoseksuelle eller ej. Desværre er det danske folketing ikke så progressivt, som man kunne ønske sig. Der var ikke flertal for forslagene, og regeringen og Dansk Folkeparti fortsætter dermed med at støtte en lovgivning, som diskrimine-rer et stort mindretal af danske borgere, ikke bare voksne mennesker men også børn, som ikke er sikret de samme rettigheder juridisk og socialt som andre børn. Når en med-mor ikke med det sam-me kan adoptere det barn, hendes kone/kæreste netop har født, er det ikke bare den voksne kvinde, der diskrimineres, men også barnets retsstilling og ret til to voksne, der vakler. Det samme gælder, når enlige kvinder godt må blive insemineret og adoptere, mens et homoseksuelt par ikke må. Det giver ingen mening at et barn skulle have det bedre hos en enlig end hos to voksne mennesker, som alt andet lige kan hjælpe hinanden med den store opgave at være forældre, og som i fællesskab har mere overskud til et barn end en enlig voksen. I forhold til mit fjerde forslag er det interessant, at en regering, som kalder sig selv liberal, overhovedet ikke er det, men ønsker at fortsætte tvangen over for trossamfundene, i stedet for at give dem muligheden for at bestemme selv.

Fremlagte forslag – hvordan gik det med ret til selvbestemmelse?
Udover homopakken har jeg fremsat forslag om sikring af unges ret til selvbestemmelse, så de ikke kan tvinges til ægteskab og reel hjælp, støtte og rådgivning til unge, der er i risikogruppen for at bli-ve tvunget ind i et ægteskab. Denne støtte og rådgivning skal bestå af øget oplysning på skoler og uddannelsesinstitutioner, oprettelse af krisecentre og rådgivningstilbud for unge, der er brudt ud af tvangsægteskaber eller er ved at blive udsat for tvang, øget opsøgende arbejde i projekter der be-skæftiger sig med unge med udenlandsk baggrund mm. Forslaget blev udskudt grundet fravær af ministeren i folketinget grundet sygdom, men bliver taget op igen i det nye folketing.

Fremlagte forslag – hvordan gik det med afskaffelse af starthjælpen?
Det sidste af de seks fremsatte forslag er et forslag om at afskaffe starthjælpen, for den trykker mennesker ned i fattigdom og modvirker integrationen. Starthjælpen, som er en lavere ydelse end kontanthjælp, gives til mennesker, som ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Regeringen mener, at starthjælpen får folk i arbejde, men flere rapporter, som regeringen selv har fået udarbejdet, siger, at det ikke holder. En undersøgelse fra Integrationsministeriet konkluderer, at de jobs, som mennesker på starthjælp skulle søge, ikke findes på det danske arbejdsmarked. Samti-dig bedømmer en stor del af de danske kommuner, at starthjælpen ikke er nok til at leve for, for nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2/3 af modtagerne af starthjælpen samtidig modtager supplerende ydelser fra deres kommune. Integrationsmæssigt virker den heller ikke, for de familier, der må leve på starthjælpens meget begrænsede budget, har ikke penge til at deltage i f.eks. kurser eller aften-skole og for børnenes vedkommende er der ikke penge til fritidsaktiviteter eller deltagelse i sport.
Det er simpelthen en fattigydelse, som er imod flygtningekonventionen, der siger, at flygtninge skal ligestilles med landets egne borgere, hvad angår offentlig hjælp og understøttelse. Starthjælpen er en skændsel, som bare skubber flygtninge og andre nye borgere ned i fattigdom og væk fra at blive en del af det danske samfund, og den skal afskaffes!

Fremlagte forslag – hvordan gik det med 15-års stemmeret?
Når unge fra 15 år og opefter kan dømmes efter loven, er det også kun rimeligt, at de har ret til at påvirke lovgivningen. Derfor har jeg igen foreslået at nedsætte stemmeretsalderen til 15 år. Unge mennesker er generelt lige så orienterede om samfundet og de vigtige spørgsmål, som ældre er, og i udlandet, bl.a. Tyskland, har man gode erfaringer med f.eks. at lade 16-årige stemme til delstats-valg. Det ville svare til, at danske unge kunne stemme ved kommunalvalg, hvilket jeg synes, ville være en rigtig god begyndelse. Senere kunne det så udvides til også at gælde folketingsvalg.

En ny, gammel sag: Rygning
Rygning og hvad det har af menneskelige og økonomiske omkostninger er en sag, der ligger mig meget på sinde. Senest har jeg foreslået, at der bør være langt bedre adgang til hjælp til at holde op med at ryge. Senest 14 dage efter, at en ryger har besluttet at stoppe, skal han eller hun kunne kom-me på rygestopkursus, og kurset skal dreje sig om andet og mere end nikotintyggegummi. Det er vigtigt, at tilbuddet består af rådgivning om rygestop, rådgivning om ændrede kostvaner og livsstil i det hele taget, og at den kommende eks-ryger tilknyttes en støttegruppe. Vi ved, at rygning drejer sig om meget andet end fysisk afhængighed af nikotin, så derfor er det vigtigt at sætte ind på mange fronter. Rygere skal have den bedste hjælp der findes, og så vil de hurtigt mærke resultater. Pludse-lig kan man gå op til fjerde sal uden at standse og gispe efter vejret på vejen, pludselig smager ma-den meget bedre, og huden bliver sundere og ikke mindst rasler risikoen for hjertekarsygdomme og kræft ned, når smøgerne smides i skraldespanden. Der er så meget at vinde – både personligt og for samfundet som helhed, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Derfor arbejder jeg i øjeblikket sammen med organisationer på området om at fremlægge politiske initiativer inden for den nærme-ste fremtid.

”Integrationsforliget”
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har netop indgået forlig på det såkaldte inte-grationsområde. Ifølge aftalen bliver ydelsen til ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, reduceret. Det er det såkaldte forklædetillæg, som tidligere kunne gives til bl.a. husmødre, som ikke står til rå-dighed for arbejdsmarkedet, der forsvinder. Samtidig vil regeringen, DF og S tage børnepengene fra familier, hvis børn ikke er under uddannelse (hvis de f.eks. går ud af skolen efter niende klasse), og unge mellem 18 og 25 år mister retten til kontanthjælp, hvis de ikke samarbejder om at tage en ud-dannelse. Det kan ikke overraske nogen, at regeringen og DF står bag dette, men at også Socialde-mokraterne skriver under på en så socialt skævvredet aftale, kan kun forklares med Socialdemokra-ternes længe uopfyldte længsler. Længslen efter at komme til fadet, eller som Helle Thorning-Schmidt har udtrykt det: ”Vi bider os fast i forhandlingsbordet”. Det eneste, der er kommet ud af dén melding, er at fortælle Anders Fogh, at han har hende, hvor han vil have hende, og at S vil gå med til hvad som helst bare for at få lov til at være med. Hvis han bad Helle om at spise en skov-snegl, ville hun vel også gøre det…  Spøg til side, så er det en skændsel, at det store, gamle, ar-bejderparti, hvis historiske berettigelse er at værne om de svage i samfundet, nu fuldstændig har overladt en stor del af de svage, nemlig flygtninge og indvandrere, til DF’s blodhunde ved at give køb på principperne og logre efter et hvilket som helst kødben. Jeg ville skamme mig, hvis jeg var socialdemokrat, og det er der også nogen af dem, der gør, for aftalen er blevet kritiseret af partifæl-ler ude i landet, internt i folketingsgruppen, af fagbevægelsen og af S-borgmestre. Vagn Ry Nielsen, mangeårig S-borgmester i Horsens og næstformand i Kommunernes Landsforening sagde det så-dan: ”Hvis man står med dybt traumatiserede mennesker – folk, der bliver båret ind på flygtninge-centrene, fordi de har fået så mange bank under fodsålerne, at de aldrig kommer til at gå eller stå igen, hvordan er det så lige, at man skal lave erhvervsrettede handlingsplaner for dem?”

Dansk debatklima
For nogle uger siden deltog jeg i radioprogrammet P1-debat på DR sammen med forskeren René Karpantschof. Vi ønskede at sætte en debat i gang om debatklimaet i Danmark, og hvorfor vi me-ner, det er blevet forrået i de senere år. Som du måske bemærkede, gav udsendelsen mange reaktio-ner i både radioen og aviserne, for vi gik direkte i kødet på Dansk Folkeparti, som i høj grad har væ-ret med til at ændre den måde, hvorpå man taler om hinanden i det offentlige rum, især når det dre-jer sig om muslimer. Ifølge DF er islam en ”pest over Europa” (Jesper Langballe, fra folketingets talerstol, maj 2002), en ”terrororganisation” (Michael Rex, fmd. for Storstrøms Amt i årsmødetale 2001. Han blev senere dømt ved Landsretten for denne udtalelse), og muslimerne ”brillerer alene i fødsels- og kriminalitetsstatistikkerne” (Morten Messerschmidt, på DF’s landsmøde 2004. Mes-serschmidt blev i øvrigt dømt for racisme allerede i 2003). Når et partis folketingsmedlemmer og fremtrædende personer, endda fra folketingets talerstol, kan slippe af sted med den slags racistiske og nedværdigende udtalelser, uden at de møder et offentligt ramaskrig, så tyder det på, at det efter-hånden er acceptabelt at tale sådan om andre mennesker. Det var det, vi ønskede at gøre opmærk-som på i radioudsendelsen.

På partisiden – formandsvalget – vi valgte Villy!
SF har fået ny formand og en formand, vi kan være rigtigt glade for. Jeg har helhjertet støttet Villys kandidatur og er meget glad for, at SF’s medlemmer også valgte ham. Villys hjerte sidder ganske langt til venstre, hvor det bør sidde, og hans stærke sociale engagement og urokkelige tro på, at hvert enkelt menneske har noget at tilbyde og fortjener de bedste muligheder, bør være en af grund-stenene i SF’s fremtidige politiske arbejde. Villy har til min store glæde erklæret, at SF skal være endnu skarpere i kritikken af regeringen og ikke mindst af regeringens menneskesyn, dikteret af Dansk Folkepartis fremmedfjendske præstefætre og Kjærsgaard og hendes tro væbnere, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. Men det er ikke nok med det. Vi skal i høj grad også huske Soci-aldemokraterne på, hvad solidaritet og kampen for de svage engang betød for det store arbejderpar-ti, for det lader til, at de har glemt det.

Fra kontoret
Som altid når et halvår er gået, har vi igen måttet sige farvel til en praktikant. Christina Wessel-Schmidt har arbejdet sammen med os på kontoret siden januar, men tager nu til London for at stude-re videre på den ansete London School of Economics. Vi har været meget glade for at have Christi-na, og vi havde gerne beholdt hende ;-) Til gengæld kan vi så glæde os til, at vores nye praktikant, Vanessa Ostenfeld, begynder om 14 dage. Vanessa kommer fra Københavns Universitet, hvor hun studerer historie med tilvalg i etnologi og mellemøststudier.

Udgivet af Kamal Qureshis kontor
Christiansborg, 1240 København K. Telefon: 33 37 44 70
sfkaqu@ft.dk (Kamal Qureshi) eller sfamjo@ft.dk (Anne-Mette Johnsen)