December 2004
Mens disse linier skrives, sidder jeg i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, hvor jeg er til konferen-ce om reproduktiv sundhed. Det er fantastisk at sætte sig på hotelværelsets altan og kigge ud over denne summende og larmende kæmpeby. Twin Towers står lysende klare mod øst, hvor solen står op mellem dem, mens der i Danmark er julepynt og nissemænd alle steder. Det ser man også en masse af her, selvom samfundet er en blanding af muslimer, buddhister, taoister, hinduer, kristne og sikher. Men med varmen, karryduftene og den høje luftfugtighed kan man næsten glemme, at det er december - altså lige bortset fra, når mine døtre husker mig på, at jeg jo også kunne have julegaver med hjem til dem fra Malaysia. Hjemme hos os holder vi både eid, den store fest ovenpå fastemå-neden, ramadanen, og jul med gaver og masser af mad sammen med min danske svigerfamilie. Jeg tror, det passer mine børn rigtigt godt at have to højtider, hvor der er gaver i farvandet!
Seneste sager
Folkekirken og de homoseksuelle:
Diskussionen om homovielser i folkekirken tog rigtigt fart i løbet af sommeren, og den er fortsat her i efteråret, hvor Folketinget har færdigbehandlet beslutningsforslaget om at stille trossamfundene frit til selv at bestemme, om de vil vie homoseksuelle. Jeg har fået mange støtteerklæringer til for-slaget, bl.a. fra en lang liste af folkekirkepræster. Fredag den 17. december var der 2. og sidste be-handling af beslutningsforslaget, men det blev som ventet ikke vedtaget. Regeringen, Dansk Folke-parti og Kristendemokraterne var imod, til trods for at Anders Fogh Rasmussen jo tidligere har støttet et sådant forslag, blot, sagde han, "var det hans personlige holdning og ikke hans holdning som statsminister". Sikke noget sludder! Hvis Fogh havde været en person med frisind, ville han selvfølgelig have forsvaret, at trossamfundene skulle stilles frit til selv at bestemme, om de ville vie homoseksuelle.
For få uger siden havde regeringen 22 indvandrerrepræsentanter til møde på Marienborg. Angive-ligt skulle de komme med gode ideer til, hvordan integrationen kan lykkes bedre i Danmark, men det eneste, der kom ud af mødet var budskabet om, at vejen til integration går gennem arbejde. Er det, hvad regeringen er kommet frem til efter mødet og efter tre år ved magten? Imponerende! Ord-valget var også interessant, nemlig at det gælder om at komme "væk fra forsøgermentaliteten og frem til selvstændighedstankegangen" - underforstået: Indvandrerne vil helst nasse i stedet for at arbejde. Ikke et ord om at det danske samfund ikke byder indvandrerne velkomne på arbejdsplad-serne, ikke et ord om diskrimination på grund af "forkert" hudfarve og navn, når veluddannede ind-vandrere sender jobansøgninger, ikke et ord om at regeringen har fjernet 3.000 skolepraktikpladser, som især har hjulpet unge med indvandrerbaggrund til at komme videre i deres uddannelse, ikke et ord om at denne regering lader indvandrere leve i uvished i syv år, før de får permanent opholdstil-ladelse og kan begynde at tro på, at de har en fremtid her i landet, ikke et ord om at skylden for al-verdens dårligdomme blandt nye borgere altid læsses over på indvandrerne selv, som f.eks. "forsør-germentaliteten".
Og når vi nu taler om indvandrere, så ser jeg i samfundet i dag en ekstremisme, ikke mange er op-mærksomme på, nemlig den "hvide" højrefløj. Regeringen har så travlt med at lægge muslimer for had, at den ikke ser, hvad der foregår i egen baggård på højrefløjen. Eller også vender regeringen det blinde øje til. Man skal være klar over, at de højreradikale ikke bare er en flok ubemidlede, rå-bende idioter - de er velorganiserede og truende. Jeg og min familie har flere gange modtaget trus-ler fra højreradikale personer, og det samme har andre politikere og offentlige personer, der taler for åbenhed, tolerance og frihed til forskellighed, og som ikke bare løber med på tidens nationalsport "at sige noget grimt om de mørke". I virkeligheden tror jeg, at regeringen udmærket ved, hvad der foregår, men den er ligeglad, eller også passer det Anders Fogh og Bertel Haarder helt godt, at an-dre kan sige dét, der er i virkeligheden er regeringens og Dansk Folkepartis politik: Et Danmark kun for de hvide kristne.
Internationale aktiviteter
En stor del af min arbejdstid går med de konkrete politiske opgaver på Christiansborg og de hjemli-ge politiske diskussioner, og derfor er det vigtigt for mig at bevare visionerne for en mere retfærdig verden, og at det internationale ikke kun trækkes frem ved festlige lejligheder. Internationale er ikke kun noget, vi synger, men noget vi er! Derfor prøver jeg også at deltage i internationale aktiviteter, selvom det kan være svært at passe det ind i en meget stram tidsplan.
Konference om reproduktiv sundhed
Som skrevet ovenfor er jeg i øjeblikket i Malaysia, udsendt af organisationen Sex & Samfund i Danmark, som beskæftiger sig med reproduktiv sundhed både i Danmark og resten af verden. Jeg føler mig fantastisk privilegeret over at kunne deltage i så inspirerende et forum med mennesker - medicinsk uddannede parlamentsmedlemmer og græsrødder fra hele verden - som arbejder hårdt for at skaffe deres egne landsmænd de samme gode vilkår, som vi har i Danmark. Kampen for ad-gang til prævention, hjælp til sunde graviditeter, sikre fødsler og adgang til abort er rettigheder, som vi i Danmark tager for givet, men på verdensplan står kampen hårdt i øjeblikket, for det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer. Det er i høj grad et spørgsmål om vilje. I mange lande oplever ngo'er, at deres arbejde forhindres af kristne organisationer/højreorienterede regeringer, som prædiker af-holdenhed i stedet for at give reel information til de mennesker, som har brug for den. Den kamp står bl.a. i Zambia, som jeg besøgte i september (læs sidste nyhedsbrev), men også i Asien har ngo'erne problemer.
En af konferencens store opgaver er at diskutere, hvordan det går med implementeringen af FN's millenniumerklæring, som verdens stats- og regeringsledere blev enige om på millenniumtopmødet i 2000. Erklæringen fastslår, at verden skal arbejde for bekæmpelse af fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme, forringelse af miljøet og diskrimination af kvinder. Man blev samtidig enige om at fremme udvikling, og her blev der fastsat otte særlige mål, som kaldes 2015-målene. Af dem er især tre interessante for den konference, jeg deltager i lige nu: reduktion af børnedødelighed, forbedring af sundheden for mødre (barselsdødeligheden) og bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre syg-domme. I næste nyhedsbrev vil jeg vende tilbage til, hvordan parlamentsmedlemmerne på konfe-rencen bedømmer situationen. Statistikkerne er i hvert fald ikke opmuntrende læsning:
I udviklingslande dør i gennemsnit ca.90 børn, inden de fylder fem år, ud af hver tusinde der fødes. Barselsdødeligheden er langt højere i alle udviklingsområder sammenlignet med udviklede områder og halvtreds (!) gange højere i Afrika syd for Sahara. Tal for udbredelsen af hiv er stadig stigende for mænd og kvinder i udviklingslande. Udbre-delsen blandt kvinder er syv gange større i udviklingslande sammenlignet med de udviklede lande og næsten tre gange så høj for mænd.
Valgobservatør i USA
I november var jeg af sted som valgobservatør til USA udsendt af OSCE (Organisationen for Sik-kerhed og Samarbejde i Europa). Jeg var udstationeret i delstaten New Mexico og nåede både at opleve George Bush, John Kerry og Bill Clinton live. Selvom jeg er fuldstændig uenig med George Bush politisk (surprise!), så må jeg sige, at jeg har respekt for hans stil: "sådan er jeg, take it or lea-ve it". Men den, der virkelig begejstrede, var Bill Clinton. Han evner i den grad at tale til en for-samling, så jeg var fuldstændig høj og sms'ede på livet løs tilbage til Danmark til mine venner og medarbejdere, fordi jeg bare måtte dele min begejstring med nogen! Inden jeg tog af sted, var jeg af Radio 100 FM blevet bedt om at være deres udsendte ved det amerikanske præsidentvalg, så hver dag ringede jeg hjem og rapporterede i radioen om mine ind-tryk af den amerikanske valgkamp. Det var skægt at være med til, og måske har nogen af jer hørt det. Man kunne også læse betragtninger på radioens hjemmeside og se billeder, jeg tog under val-get. Det var meget interessant for mig at opleve, at de temaer, som jeg har arbejdet meget med i Dan-mark (homoseksuelles rettigheder, fri abort, det religiøse over for det verdslige osv.), har været de vigtigste temaer i den amerikanske valgkamp. Det er temaer, som handler om de grundlæggende værdier i et samfund, og meget tyder på, at det også bliver nogle af de vigtigste temaer i den kom-mende valgkamp her i Danmark. |
|
