Her kan du se en oversigt over alle Kamals breve.

Nyhedsbrev september 2009
Nyhedsbrev juni 2009
Nyhedsbrev februar 2008
Nyhedsbrev februar 2008
Nyhedsbrev december 2007
Nyhedsbrev september 2007
Nyhedsbrev maj 2007
Nyhedsbrev april 2006
Årskavalkade 2005
Årets sidste nyhedsbrev
Nyhedsbrev fra Kamal - November
Juli 2005
Marts 2005
Sidste nyt før valget fra Kamal
Januar 2005 (valgnyt)
Januar 2005
December 2004
April 2004
November 2003
 
Nyhedsbrev februar 2008

Vinterferien står for døren og solen skinner, selvom der også er enkelte skyer, der skygger for solens varme.

Det var ikke rart at se sig selv fremstillet som kriminel, når jeg ikke selv synes, at jeg har gjort noget forkert. Grundet mit arbejde er jeg udsat for chikane og dødstrusler, og det gør det nødvendigt en gang imellem at være anonym. Selvfølgelig har jeg ikke underskrevet nogen papirer eller dokumenter med et andet navn end mit eget. Og at jeg ikke, når jeg rent fysisk møder folk, kan udgive mig for at være en anden end mig selv, må stå lysende klart for enhver. Det er selvfølgelig også mit navn, der står ved indgangen til mit hjem.

Sagen handler i korthed om, at en udlejer forsøger at sætte mig og mine børn på gaden. En situation, som mange andre københavnske lejere i tider med faldende boligpriser desværre kender fra deres egen hverdag. Der er tale om en juridisk tvist om gyldigheden af lejemålet, men jeg var og er stadig ikke interesseret i at trække dette i langdrag.

Det er surt, at jeg skal bruge tid på sådan en sag. Tid, der går fra mit politiske arbejde og min tid sammen med mine børn. Men nu ser jeg frem af, og håber at sagen kan slutte. Samtidig vil jeg gerne takke for den store støtte, jeg har fået fra baglandet, og de mange støtteerklæringer, jeg har fået fra folk på gaden og via mails. Til de, der ønsker at læse mere om sagen, kan jeg henvise til Politiken Søndag.

Der er nu også meget andet, der har fyldt i det politiske arbejde. I forrige uge var jeg på en konference i Berlin om diskrimination og antisemitisme. Jeg mødte Angela Merkel og en masse organisationer, som har gjort deres for at sætte fokus på emnet. Det var en utrolig lærerig konference arrangeret af OECD, og jeg er kommet mange ideer rigere hjem til arbejdet mod diskriminationen her i Danmark.

Derudover var jeg med til åbne Uge Sex, en kampagne, Sex og Samfund står bag. Jeg mener, at seksualundervisningen er utrolig vigtig. Da indenrigsministeren for nogle år siden forhindrede den meget omtalte Sexstarz-CD i at blive udgivet, brød min computer flere gange sammen, fordi folk ville downloade den. Det viser, hvor stor en nysgerrighed, der er blandt de unge omkring emnet. Og hvis politikerne, forældrene og skolen ikke kommer på banen, er de overladt til at hente deres viden fra Internettets pornosider.

Til åbningen fortalte jeg eleverne, hvordan jeg selv oplevede seksualundervisningen, da jeg gik i skole og om skolens og om, hvilken rolle jeg mener seksualundervisningens spiller i forhold til elevernes personlige udvikling.

Læs mere her:

http://kamal.dk/fokusligenu.php?id=274

Regeringen svigter kræftsyge børn

Det kom frem, at danske kræftsyge børn må rejse til udlandet for at få partikelterapi. Det er for dårligt, at der endnu ikke er indkøbt stråleanlæg, så kræftsyge børn kan blive behandlet herhjemme i deres vante omgivelser. Det koster, hvad der svarer til 1000 behandlinger af børn i udlandet, så pengene er oven i købet tjent hurtigt ind igen.

Samtidig er der op til fem måneders ventetid på behandlingen på et hospital i Boston, og så længe kan de kræftsyge børn ikke vente.

Læs mere her:

http://kamal.dk/fokusligenu.php?id=273

Sundhedsministeren tøver – kræftvaccine nu!

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsens tøven er medvirkende til at 150 kvinder hvert år dør af livmoderhalskræft i Danmark.

Riges forældres børn får vaccination mod livsmoderhalskræft mens socialt udsatte må gå tilværelsen i møde med risiko for at dø af en kræftsygdom, som de kunne vaccineres imod. Men deres forældre har simpelthen ikke råd til at betale de 3500 kroner som vaccinationen koster.

Jeg ser dette, som endnu et tegn på den sociale ulighed regeringen har skabt i det danske samfund. Livmoderhalskræft er mest udbredt blandt socialt svage grupper, og her har man altså ikke råd til den dyre vaccine

Vi har nu fremsat et konkret forslag i folketinget om gratis kræftvaccine.

http://kamal.dk/fokusligenu.php?id=272

Nyt fra kontoret

Vi er kommet godt på plads i det nye kontor i de hyggelige rammer, som provianthuset er. Michael har afsluttet sit praktikforløb og har overladt skansen til Signe, som er ny praktikant. Signe læser pædagogik og er allerede i fuld gang på kontoret. Jannie, som tidligere har været frivillig på kontoret er trådt til som vikar for Anne Mette, mens hun er på ferie. Det bliver et forår med fuldt drøn på både arbejdet i og uden for Christiansborg.

De bedste hilsner

Kamal Qureshi

Hvis du vil frameldes dette nyhedsbrev, send en mail til kamal@kamal.dk. Vi beklager, at der kan gå lidt tid, inden man bliver frameldt.

 

 

Initiativer der gør en forskel:
Om Kamals rejse til Pakistan
Giv en hånd - giv en skilling