For nu at begynde næsten bagfra på året 2005, springer jeg til jordskælvskatastrofen i Kashmir. I november måned sidste år tog jeg til det jordskælvsramte område i Pakistan sammen med fotografen Stephen Freiheit, for at arbejde for Folkekirkens Nødhjælp. At se konsekvenserne af katastrofen på så tæt hold gjorde et indtryk på mig, som har fulgt mig dag og nat siden. Det fik mig til at sætte alt andet til side, da jeg kom hjem til Danmark, for at arbejde for at skaffe hjælp til de mennesker, der blev ramt af jordskælvet. Det lykkedes at trække megen opmærksomhed til katastrofen, og mange andre danskere har også gjort et stort stykke arbejde.

For få dage siden kunne jeg så glæde mig over at se en ny reportage fra netop den lejr, jeg besøgte, og det så tydeligvis ud, som om det går bedre. Børnene så sundere ud, og man kunne se, at de praktiske forhold var på plads.

Og så vender jeg tilbage til den anden ende af året 2005, der jo som bekendt begyndte med et folketingsvalg.

Et valg om menneskesyn

For mig handlede valget om, hvilket menneskesyn, vi mener, skal forme fremtidens Danmark.

Det samfund, jeg kæmper for, er et samfund, der har plads til frisind, frihed og forskellighed, og under mit arbejdsslogan "På gaden, ikke på Borgen", knoklede vi for at få det budskab ud på tv, på gader og stræder og til forskellige debatarrangementer. Jeg deltog i en stribe debatter på cafeer, højskoler og i medierne om både sundhedspolitiske emner og ligestillingspolitik.

Som en god afslutning på valgaftenen, holdt vi en valgfest på Beduinbar i København.

Valgets resultater var, at SF fik 11,5 % af stemmerne i Søndre Storkreds, hvor jeg er opstillet, hvilket var landets bedste resultat. På landsplan nåede SF desværre kun op på 6 %, hvilket svarer til 11 mandater. For min part var jeg meget glad for at blive genvalgt med en stærk vælgerstøtte i ryggen.

Insemination af lesbiske

Fordi jeg synes, det er diskriminerende, at lesbiske kvinder ikke kan få gratis insemination, offentliggjorde jeg sidste år en vejledning på min hjemmeside i, hvordan lesbiske kvinder kan blive mødre ved at benytte et hul i lovgivningen og gå til jordemødre for at blive insemineret. Jeg opfordrede til, at man sendte mig regningen fra de jordmoderklinikker, jeg henviste til, så ville jeg give den videre til Anders Fogh Rasmussen – flere par valgte hurtigt at følge opfordringen.

Kærlighed mellem to mennesker er en privat sag

I et samfund, hvor der er plads til frisind og frihed, skal hverken forældre eller staten blande sig i, hvem unge mennesker skal gifte sig med. Derfor mener jeg, at 24-års-regelen er fuldstændig uacceptabel, og derfor lagde jeg sidste år en vejledning fra Foreningen Ægteskab Uden Grænser på min hjemmeside. Vejledningen viser forskellige måder man kan omgå 24-års-regelen på.

Kampagne

Sammen med Iben Hjejle blev jeg sidste år ambassadør for kampagnen Grænseløs Kærlighed. Kampagnen havde som sit mål at få den unge globale generation i tale med oplysninger om seksuelt overførte sygdomme. Som en af kampagnens aktiviteter var jeg ude for at teste de unges holdninger og dele shawarmaer ud forskellige steder i byen, sammen med journalist/stand-up-komikeren Sebastian Dorset og fotomodel/musiker Oliver Bjerrehus.

Mine forslag i løbet af sidste år

"Homopakken"

Sidste år fremlagde jeg "homopakken" som led i kampen mod diskriminationen af homoseksuelle. Homopakken indeholdt fire forslag:

At lesbiske i fast parforhold skal have samme ret til kunstig befrugtning som heteroseksuelle kvinder.

At partneren umiddelbart efter fødslen skal kunne adoptere det barn, hendes kone/kæreste lige har født.

At registrerede partnere får samme ret til at adoptere, som heteroseksuelle par har.

At fjerne statens indblanding i folkekirken og andre trossamfunds mulighed for selv at bestemme, om de ønsker at vie homoseksuelle.

Der var desværre ikke flertal i Folketinget for forslagene, da regeringen og Dansk Folkeparti stemte imod.

Unges ret til selvbestemmelse

Udover homopakken fremsatte jeg sidste år et forslag om en sikring af unges ret til selvbestemmelse med hensyn til ægteskab, naturligvis på baggrund af 24-års-regelen. Jeg foreslog desuden, at der skulle tilbydes en reel hjælp til den gruppe af unge, der er i risiko for at blive tvunget ind i et ægteskab. På grund af ministerens sygdomsfravær i Folketinget, blev afstemningen om forslaget udskudt.

Afskaffelse af starthjælpen

Jeg mener, at starthjælpen presser mennesker ned i økonomisk fattigdom, og den reelt modvirker integrationen, selvom regeringen forsøger at overbevise om det modsatte. Familier, der knapt har penge til ordentlig mad eller vintertøj til børnene, har slet ikke mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, hvor de kunne møde danskere, og de har ikke engang mulighed for, at deres børn kan gå til sport og dermed få danske venner. Tal fra Danmarks Statistik viser i øvrigt, at 2/3 af dem, der modtager starthjælpen får ekstra ydelser fra deres kommune, fordi kommunen bedømmer, at starthjælpen ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt levegrundlag. Derfor fremsatte jeg sidste år et forslag om at afskaffe starthjælpen. Forslaget vandt ikke flertal i Folketinget.

15-års stemmeret

Når man fylder 15 år, er man gammel nok til at blive dømt efter loven. Derfor mener jeg, at man også er gammel nok til at være stemmeberettiget. Det fremsatte jeg som forslag sidste år. I Tyskland har man gode erfaringer med at give 16-årige stemmeret til delstatsvalg. På den baggrund foreslog jeg, at man skal give 15-årige stemmeret til kommunalvalg, og at man derefter kunne udvide stemmeretten til også at gælde Folketingsvalg. Forslaget fik ikke flertal ved afstemningen i Folketinget.

Formandsvalg i SF

Ved SF’s formandsvalg sidste år blev Villy Søvndal valgt som ny formand.

Sammen med mange andre stemte jeg på Villy, fordi han repræsenterer nogle grundlæggende værdier, som jeg er enig i, for eksempel retten til forskellighed og et fordomsfrit menneskesyn. Derudover sidder den sociale indignation i hver en fiber hos Villy, og han står altid på den lille mands side. Som partiformand har Villy allerede gjort meget for at trække partiet fremad, han er meget tydelig både indadtil og udadtil, og han inspirerer og engagerer os alle endnu mere i det, vi tror på.

"Integrationsforliget"

Sidste år indgik regeringen og Dansk Folkeparti et forlig på det såkaldte integrationsområde. Oprindeligt deltog Socialdemokratiet også i forliget, men de sprang fra igen.

Jeg mener at forliget er en socialt skævvredet aftale. Den indebærer blandt andet at ydelsen til ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, reduceres. Derudover skal børnepengene inddrages i familier, hvor børnene ikke er under uddannelse.

Debatklimaet ("så blev det endelig jul!")

Det er med stor glæde, at jeg kan se, hvordan flere og flere siger fra over for den fremmedfjendske retorik, som især Dansk Folkeparti står for i den hjemlige debat. I de sidste måneder af 2005 sagde forfattere, præster, tidligere ambassadører, læger og mange andre borgere i Danmark fra over for tonen i debatten. Som kavaleriet er disse nye indlæg kommet til syne over bakkekammen, lige da jeg syntes, at kampen mod fremmedfjendskheden så allermest håbløs ud. Derudover har folk fra regeringens egen fløj også givet deres kritik til kende i debatten. Tidligere formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen har således støttet ambassadørernes kritik af Anders Fogh Rasmussen, og de konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller har udtalt en glæde over, at nogen råber op og kræver en ordentlig tone i debatten.

Også fra udlandet lyder der kritik af tonen i den danske debat. En ekspertgruppe fra Europarådet har således understreget nødvendigheden af, at man lytter til mindretallene og tager dem alvorligt. Derudover er Europarådets Ministerkomite kommet med en udtalelse, der kritiserer Danmark for "intolerance" og for et "fjendtligt klima over for forskellige etniske og religiøse grupper."

FN’s flygtningehøjkommissær, António Guterres, har desuden udtalt en principiel kritik af den danske indvandrerpolitik og udvælgelsen af "stærke" flygtninge og har præciseret nogle grundlæggende principper over for Danmark: "Når man taler om flygtninge, taler man om folk, hvis rettigheder er anerkendt i henhold til en international konvention, og hvis ret bør respekteres uafhængigt af deres oprindelsesland."

Rygning

Den seneste forskning understreger tydeligt, at passiv rygning er endnu mere farlig, end vi hidtil havde troet. Derfor har SF valgt at ændre politik og går nu ind for et fuldstændigt rygeforbud i alle offentlige rum og på arbejdspladser. Vi kan glæde os over, at Christiansborg i februar blev en røgfri arbejdsplads, hvor rygning kun må foregå på private kontorer og i særlige rygebokse. I februar 2006 har jeg desuden fremsat et forslag om et forbud mod rygning på alle offentlige skoler. Jeg fremsatte forslaget, fordi jeg ved, at man har gode erfaringer med denne politik, fra blandt andet Norge og Irland.

Fra kontoret

På kontoret havde jeg glæde af to praktikanter i 2005; Christina Wessel-Schmidt og Vanessa Ostenfeldt. Samtidig har også frivillige bidraget til arbejdet, bl.a. Louise Aagard, som især har arbejdet med rygepolitik. Og så har jeg jo fortsat min faste politiske rådgiver, Anne-Mette Johnsen, som jeg nu har fejret tre års jubilæum med.