Som nogle af jer allerede ved, så blev jeg far til en dejlig dreng den 8. oktober. På billedet kan du se hele familien fotograferet på Rigshospitalet dagen efter fødslen. Da Safiya, min mellemste, blev født for fem år siden, tog vi hende og vores ældste datter, Nahtashah, på en lang ferie til Thailand. Vi fandt ud af, at det var en god måde at "genopfinde" vores familie med det lille nye medlem, og det var sådan en dejlig oplevelse, at vi nu gentager det. Derfor tager jeg barselsorlov fra Folketinget fra 1. december for at hellige mig min familie i fem uger, hvor vi skal ud at rejse. Jeg er tilbage i det politiske arbejde den 12. januar. Decembers folketingsarbejde varetages af min suppleant, Marie Daugaard. Min sekretær, Anne-Mette Johnsen, skal nedkomme i januar, og hun holder også op den 1. december, ligesom vores praktikant Jakob Myschetzky stopper dér. Jakob venter dog ikke barn (!), men skal genoptage sine studier på RUC.

Seneste sager
Dette efterårs store opgave i mit politiske arbejde har været at udarbejde og fremlægge et stort initiativ- og visionspapir på integrationsområdet. Nogle af jer har måske allerede læst de kronikker og debatindlæg, jeg har haft i forskellige aviser, og de artikler der har været skrevet om udspillet. Hvis ikke kan I se et par stykker her:

Kronik i politikken: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=292929

Kronik i information: http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20031113152459.txt

Artikel på altinget: http://www.altinget.dk/article.asp?mrid=19856&Id=33198

På Christiansborg er det blevet en fasttømret fordom alle steder, at stramninger og hård kritik af de brune er den eneste vej til indflydelse og stemmer. Bare i de to år, jeg har siddet i Folketinget, har jeg oplevet et uhyggeligt skred. Med den stramme kurs ved grænserne udviser Danmark en total mangel på international ansvarlighed, og det er i høj grad på tide at gøre op med denne tendens og bl.a. skarpt tage afstand fra Socialdemokratiets medløberi. Hidtil har udgangspunktet i modtagelsespolitikken ikke været, hvad det er for redskaber, udlændinge har brug for, når de kommer hertil, men derimod hvordan vi bedst undgår, at de kommer til at irritere nogen, og at de bliver synlige. Og så har integrationen været forsøgt løst med plasterpolitik og lappeløsninger, som ikke har fungeret. I min tilgang er udelukkelsespolitikken omdøbt til inddragelsespolitik, og ideerne i udspillet repræsenterer et fuldstændigt opgør med den hidtidige politik over for nye borgere. Udgangspunktet skal være: "Velkommen til Danmark. Vi forventer noget af dig, og her er hvad vi tilbyder dig". Nye borgere skal mødes med lige dele krav, respekt og tillid.

Når du strammer garnet
Da jeg var teenager, var jeg stolt af at rejse rundt med Dannebrog på rygsækken. Mit håb er, at mine tre børn, når de er blevet større, kan rejse rundt med den samme stolthed over at være dansk. Udviklingen har vi ikke helt fattet endnu, men Danmark er faktisk ved at være verdensberømt for sin diskriminerende politik, og mange unge opfatter det som pinligt at rejse rundt med det danske flag. Ja, Dansk Folkepartis Ungdom gør sikkert ikke, men andre. For bare 15 år siden var Danmark et foregangsland inden for menneskerettigheder og ulandsbistand. Tænk, om vi om nogle år kunne bryste os af at have skabt et velfungerende mangfoldigt samfund - efter nogle års skepsis og usikkerhed omkring årtusindskiftet. I dag, torsdag den 27. nov., udkommer bogen "Når du strammer garnet", som jeg har været re-daktør på sammen med chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, og redaktør på Århus Univer-sitetsforlag Carsten Fenger-Grøn. Bogen er et opgør med og en kritik af flere årtiers stram udlændingepolitik og racistisk indvandrerdebat, som har haft den konsekvens, at en stor del af de "brune danskere" ikke føler sig hjemme i det land, de enten er født eller opvokset i. Mange har oplevet diskrimination og føler sig udelukket fra gruppen af "rigtige" danskere - dem med blå øjne og aner tilbage til vikingerne, eller en ide om at de har det. Tøger, Carsten og jeg er alle oprørte over situa-tionen og ønsker med bogen at råbe vagt i gevær over for den forråelse af både tonen i debatten og den måde, vi her i Danmark tillader os at behandle nye borgere på. I løbet af denne uge kommer der interviews og indslag om bogen i medierne, så der bliver rig lejlighed til at høre yderligere om den og dens forskellige perspektiver og bidragende forfattere. Ønsker nogen at købe den, koster den 198 kroner og udgives på Aarhus Universitetsforlag.

Samråd om starthjælp
På flygtningesiden har også starthjælpen stået for skud de seneste uger og helt fortjent. Mage til fornedrende ordning skal man lede længe efter, og jeg har i lang tid protesteret mod den behandling, vi byder mennesker, der skal overleve på denne reducerede ydelse. I sidste uge havde jeg kaldt integrationsminister Bertel Haarder i samråd om starthjælpen, og det var en meget skarp og kritisk op-position, der gik i kødet på Haarder.

Anoreksi
De seneste uger har jeg desuden været engageret i en sag om en anoreksi-ramt pige, Sarah Andersen, som har haft svært ved at få hjælp til at kæmpe mod sin sygdom. I denne sag var der også principielle problemstillinger at gå ind i: Overordnet set er den hjælp der tilbydes mennesker med spiseforstyrrelser i bedste fald mangelfuld, og det er meget kritisabelt, at regeringen har stillet behand-lingsgaranti på en række sygdomme, f.eks. på hofteoperationer men ikke den direkte livstruende sygdom anoreksi. Derfor har jeg stillet spørgsmål til sundhedsministeren om det forhold. Efter at sagen blev rejst i medierne, er Sarah Andersen kommet i behandling, hvilket både hun og hendes familie er meget lettede over.

Valgret
Jeg arbejder videre med mit forslag om at nedsætte valgretsalderen, og forslaget har efterhånden mange støtter. Den 4. november holdt Dansk Ungdoms Fællesråd høring om emnet på Christiansborg, hvor jeg sad i panelet sammen med Mogens Lykketoft (S - ja til nedsættelse af valgretsalderen), Gitte Lillelund Bech (V - nej) og Per Dalgaard (DF - nej). DUF selv går også ind for en ned-sættelse af valgretsalderen.

På partisiden
SF's hovedbestyrelse (HB) har på et møde i begyndelsen af november behandlet mit integrationsud-spil og har været meget positiv over for de toner, jeg anslår. Hovedbestyrelsen ønskede at få uddybet udspillet på konkrete områder som boligpolitik, skolepolitik mm., og det arbejder jeg og Anne Baastrup nu videre på i fællesskab.

Internationale aktiviteter
Hvert minut året rundt dør en kvinde et sted i verden på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel eller på grund af en dårligt udført abort. Det er horrible tal på et område, hvor der virkelig kan gøres noget, hvis vi vil, og hvis vi sætter ressourcer af til det. I en tid hvor den amerikanske regering indefryser midler, der ellers skulle gå til internationale organisationer, der har en positiv holdning til abort, er det absolut nødvendigt at fastholde det internationale engagement og holde fast i, at kvinder har ret selv at styre deres reproduktion og dermed til at få foretaget en sikker abort. Det mener i øvrigt 92% af den danske befolkning (Gallup-undersøgelse 2003). Foreningen Sex & Samfund, som er en dansk NGO, som jeg har samarbejdet med i mange år, ar-bejder med prævention, abort og alle aspekter af reproduktiv sundhed, og dens chef, Bjarne B. Christensen advarer mod, hvad han ser som "en stigende tendens til organiseret abortmodstand, ikke kun i USA men også i Europa" og han opfordrer til, at Danmark og den danske regering aktivt modar-bejder disse reaktionære kræfter. Desværre har regeringen nedprioriteret abortindsatsen ved at tage aborthandlingsplanen af finansloven. Aborthandlingsplanen har fungeret i nu fem år og har været en succes, men regeringen har ikke villet finde penge til at fortsætte den som hidtil. Der er nu afsat et mindre beløb, og flere forebyggende aktiviteter risikerer at måtte lukke. Jeg er af Foreningen Sex & Samfund blevet bedt om og har sagt ja til at deltage i en international konference om abort og familiesundhed som foreningens repræsentant. Konferencen finder sted i Bangkok og har deltagere fra hele verden. Blandt emnerne vil bl.a. være socialmedicin, sundhed og fattigdom, lægeuddannede politikeres rolle mm.

I SF har vi i mere end ti år kæmpet for, at landene i den tidligere østblok kunne blive medlemmer af EU, og nu er det mål så nået, hvor disse lande opfylder alle de krav og forpligtelser, der er stillet til dem for at blive fuldgyldige medlemmer af EU. Derfor skal deres borgere selvfølgelig også kunne nyde de samme rettigheder, som borgere i de "gamle" EU-lande. Regeringen og Socialdemokraterne ønsker ikke at give de nye EU-borgere de samme rettigheder, som de gamle nyder godt af, og vores medlem af Europaparlamentet, Pernille Frahm, og jeg har i denne uge givet udtryk for, at vi mener, at det direkte er imod SF-politik, hvis vi i Danmark nu pludselig vil dele EU-borgerne op i A- og B-medlemmer, så en fattig græker har flere rettigheder end en fattig østeuropæer. Den inddeling af EU-borgere, hvor alle har de samme pligter men ikke de samme rettigheder, vil jeg ikke være med til.